Gør teltturen let som luft

Har du nogensinde haft problemer med umulige teltstænger, der ikke ville, som du ville, da teltet skulle slås op? Og er du træt af at slæbe rundt på tunge stænger og holde øje med, om alle dele er med? Så er luftteltet din løsning mod en lettere telttur - både hvad angår vægt og at slå teltet op.

Lufttelt i blå, til 4 personer

Lufttelte er en af de nyere opfindelser indenfor camping. I stedet for stål- eller glasfiberstænger har disse telte opustelige kanaler, der gør det ud for teltstænger. De fyldes via en pumpe og holder teltet stabilt og oprejst ligesom almindelige teltstænger. Et oppusteligt telt kan desuden slås op på få minutter, så hvis tid er en afgørende faktor for dig, så skulle du måske prøve et lufttelt næste gang, du skal på camping eller på tur i det fri. 

Nedtagning og opbevaring

Når det gælder nedtagning af dit telt, er der meget at hente på holdbarheden, hvis du er opmærksom på følgende tips.

Inden du tager teltet ned, skal du fjerne sand, støv og snavs med en hårdt opvredet klud både udvendigt og indvendigt. Lad teltet tørre helt. Nedtag derefter teltet i modsat rækkefølge i forhold til opstillingen. Bred yderdug, kabine og underlag ud på jorden, og læg delene oven på hinanden. Fold dem derefter i bredden, indtil deres bredde er lidt mindre end bæretaskens bredde. Læg pløkkerne oven på delene, og rul det hele stramt sammen til en kompakt ”pølse”.

Fugt er fjenden

Fugt er teltets værste fjende nr. 1. Men står det ned i stænger, når teltet skal pakkes ned, så gør det ikke noget. Det er bare vigtigt at pakke teltet ud igen og lade det tørre helt, når du kommer hjem og som en tommelfingerregel gerne inden max. to dage. Det er bedst at tørre teltet i den friske luft og ikke et sted, hvor der er for varmt.

Lad desuden ikke dit telt stå opstillet og ubrugt i længere tid, da dette kan beskadige teltet, og undgå også at opbevare våde genstande inde i teltet. Opbevaring skal ske et tørt sted, så du undgår skimmelangreb, men der må heller ikke være for varmt.

Se vores lufttelte her