Lægning af vinylgulv

Her kan du se, hvor let det er at lægge et vinylgulv.

Kapitler

Hvorfor vinylgulv?

Dette skal du bruge

Når du lægger vinylgulv

Gulvunderlag

Start med at lægge gulvunderlag

Lægning

Lægning af vinylgulv

Tilpasning

Skær og knæk gulvet

Lær at lægge et praktisk vinylgulv

Et vinylgulv egner sig godt til rum med megen trafik. Det er er kunststofprodukt uden nogen former for træ i, og er derfor også godt til steder, hvor der er vådt eller snavset fodtøj. Er du i tvivl om, hvilken retning gulvet skal lægges i, er det en god fingerregel, at gulvet skal følge husets længderetning. Denne video viser dig, hvordan du let kan lægge et vinylgulv hjemme hos dig selv, eller du kan følge guiden trin for trin.

Trin 1

Du skal starte med at lægge et undergulv, der vil gøre gulvet behageligt at gå på, og det kan også reducere de helt små ujævnheder, der måtte være i betongulvet. Det er dog vigtigt, at betongulvet er helt rent, så husk at støvsuge grundigt, inden du går i gang.

 Materialeliste

  • Målebånd
  • Hobbykniv
  • Vinkel
  • Stiksav
  • Sikkerhedsudstyr – høreværn/sikkerhedsbriller
  • Undergulv (gulvunderlag)
  • Handsker

Trin 2

Når du skal lægge det første stykke klikgulv, skal du starte med at sætte de sider, der ikke har en læbe/fer, ind i hjørnet. Således stikker læben på kanten af flisen frem, og her skal du klikke den næste på. Når du lægger de første stykker, har de ikke noget at styre efter, så her skal du være omhyggelig med, at de sættes helt lige sammen og i forlængelse af hinanden, så er det nemt at forsætte med de næste. Du kan vælge at fortsætte med en enkelt flise, eller evt. en hel række. Det er lidt afhængigt af, hvor stort et gulv du arbejder på. Når du lægger dit gulv, kan det være en gode idé at bruge handsker, så du ikke starter med at sætte fingre på hele gulvet.

Trin 3

Får du brug for at skære et stykke gulv til, skal du, hvis det skal deles lige over, blot måle op og placere en vinkel på flisen, og skære efter den med en hobbykniv. Så er det nemt at knække den lige der, hvor du har skåret, så den får den rigtige størrelse. Skal du skære et hjørne i en flise, skal du derimod bruge en stiksav. Sørg generelt for at samlingerne ikke ligger det samme sted, da gulvet bliver mere stabilt, hvis samlingerne placeres forskudt/i forbandt. Du kan således med fordel fortsætte med det stykke, du har tilbage, hver gang du deler en flise.

Trin 4

Selvom et vinylgulv ikke bør udvide sig eller trække sig sammen, er det stadig en god idé at placere nogle klodser langs væggen, i tilfælde af at væggen ikke er helt lige. Når hele gulvet er lagt, er det bare at sætte fodpaneler på.

Så er det fixet!