Har du brug for nogle gode råd til dit næste gør det selv-projekt?

Så se en af vores fix det selv-film fra jem & fix Huset og bliv guidet trin for trin af TV-handymanden Kuno Bonne.

Udendørs projekter

Dine udendørsarealer er vigtige, da de fuldender din boligs udseende.

Har du husket at behandle dit træværk i tide og er murværk, facader og tag intakte, så sikrer du at dine konstruktioner ikke nedbrydes før tid, og kan holde i mange årtier.

Du vil i disse videoer blive guidet gennem mange forskellige områder, så du fx vil kunne forny dit murværk og facade samt lægge belægningssten eller en træterrasse, hvor du kan nyde sommerdagene.

Døre & vinduer

Her kan du se en masse gør det selv-projekter og få gode råd om bl.a. vedligeholdelse af dine døre og vinduer.

Der findes ikke meget, der er helt vedligeholdelsesfrit, så på med arbejdshandskerne og sørg for at dine løsninger holder i mange år.

Du kan også vælge at lade dig inspirere af mulighederne og udskifte dine gamle døre eller montere en ny vinduesplade. Mulighederne er mange og vi har kun lave priser i jem & fix - så kig forbi.

Gulve

Der findes rigtig mange muligheder indenfor gulvbelægning, og i jem & fix kan du finde et stort udvalg til lave priser.

Det mest afgørende for at kunne træffe sit valg er vurderingen af hvilken form for belastning, gulvet skal kunne holde til.

Samtidig kan du vurdere om du vil installere gulvvarme, nu du er i gang med gulvet, da det vil give dig et varmt trædeunderlag og mere plads i rummet, når du slipper for radiatorer.

Husk også at afslutte dit gulv med fodpaneler så arbejdet er helt perfekt.

Installationer & værktøj

Installationer, der omhandler strøm og vand, er naturligvis vigtige at give ekstra opmærksomhed og sikre de tilsluttes korrekt og evt. af en fagmand, hvis det er påkrævet.

Du kan i disse videoer se, hvordan du fx udskifter ramme og tangenter på en stikkontakt samt monterer vask og blandingsbatteri eller installerer gulvvarme.

Samtidig giver vi dig nogle tips til, hvad du skal tænke på i forbindelse med opsætning af brændeovn, så du ved hvad du skal huske på for at overholde reglerne, og hvordan du tænder korrekt op.

Lofter

Lavpris luner, og det gør efterisolering af loftet også. Så op og efterse loftet om det trænger til et lag glasuld, hvis temperaturen skal op og prisen ned.

Se hvorfor du skal bruge dampspærre i dine konstruktioner, og få også en masse gode ideer og løsninger til at sætte et nyt loft op og montere loftsbelysning.

Med en loftlem får du en nem adgang til dit loft, og vi viser dig, hvordan det fixes.

Køkken, bad & bryggers

Skal du bygge nyt eller evt. renovere dit køkken, bryggers eller badeværelse, er der her en række gode råd og vejledninger til hvordan du fra at lægge gulvvarme og klinker, kan sætte dine elementer op og montere en bordplade.

Med høflig selvbetjening finder du nemt det du skal bruge i jem & fix, og kigger du med i videoerne har du rig mulighed for at gøre det selv.

Indvendige vægge

Dine behov for ruminddeling ændrer sig igennem tilværelsen. Det kan derfor være praktisk at kunne lave et ekstra værelse i en periode og have muligheden for at tage væggen ned igen.

Her kan du se, hvordan du sætter en indvendig væg op, og hvordan den skal bearbejdes så den falder ind i dine eksisterende omgivelser.

Det gælder alt fra isolering af væggen, for at reducere lyden mellem rummene, til at spartle, opsætte filt og til sidst male væggen. Du vil også kunne se, hvordan du sætter fliser op på fx en badeværelsesvæg.