Nye terrassebrædder

09. juni 2025
Ansøger: Hjorten fodbold, Herlev
Hej Johannes Fog Hjorten fodbold tillader sig hermed at søge om midler til renovering af klubbens terrasse. Terrassen er 40 år gammel, og er gennem årene forsøgt renoveret, med blandet succes. Vores terrasse er et samlingspunkt, og dermed et af vores store aktiver når man kommer før eller efter træning, samt kamp. Det er her spillere, trænere og frivillige mødes, og får snakket fodbold, spist aftensmad, eller andet lækkert fra vores café der også drives af frivillige.
Hvem er Hjorten fodbold: Hjorten fodbold er en fodboldklub beliggende i Herlev. Vi favner medlemmer fra 5- 70 år og har det sociale i højsædet. Klubben blev stiftet i 1962 og vi har derfor fejre vores 60-års jubilæum i 2022. Grundlaget for foreningen er det sociale samvær og den enkeltes mulighed for at dyrke idræt, på det niveau man magter. I Hjorten fodbold har samvær og socialt ansvar altid være i højsædet, hvilket også tilblivelsen af det ”nye” klubhus tilbage i 1982 vidner om. Daværende borgmester lovede, at Herlev kommune ville afholde udgifterne til materialer til et nyt klubhus, hvis Hjorten fodbold selv stod for arbejdskraften. Dette betød, at klubbens medlemmer og forældrene selv udførte opgaven og byggede et nyt klubhus. Det vidste sig dog, at kommunens tilskud ikke kunne dække alle udgifterne og endnu en gang trådte klubben sammen og fik en ide, om ”folkeaktier” (anparter). Anparterne kunne købes for kr. 50,- pr. stk. og beløbet blev givet som gave til klubben. På den måde lykkedes det at samle et beløb på mellem 50. – 75.000 kr. sammen. Det betød, at den økonomiske ramme for byggeriet var på plads og d. 25. april 1982 blev det nye klubhus indviet. I 2022 blev vi certificeret DBU Børneklub, en titel vi er meget stolte af, da alle børn har ret til fodbold, uanset niveau, og daglige udfordringer. Dermed sikre vi også at alle i klubben kender retningslinjerne, for at træne børn i klubben op til alderen 13 år. I 2024 kom næste store skridt, da klubben på en ekstraordinær generalforsamling vedtog, at omdøbe klubben fra Hjorten fodbold til Hjorten Fodbold, Herlev. Dette tiltag blev taget som en konsekvens, af at klubben ikke kunne søges frem som fodboldklub på digitale medier.

Ønskede materialer

9049644 Imp. terrassebrædder fyr 24 x 138 mm x 4 meter 150
9038602 NKT Fasteners DECK+ terrasseskrue 4,8 x 75 mm 110 stk. 11