Isolering
Skab et energieffektivt og behageligt indeklima med den rette isolering. Uanset om det er til loft, vægge eller gulve, reducerer isoleringsmaterialer varmetab, støj og fugtproblemer. Vælg mellem glasuld, EPS-gulvisoleringsplader, vintermåtter eller andre isoleringstyper, der passer til dit projekt. En god investering i både komfort og besparelser på varmeregningen.Isolering – få styr på varmen i boligen
Isolering spiller en afgørende rolle, når du vil forbedre komforten i din bolig og samtidig holde varmen inde. Uanset om du bygger nyt, renoverer eller efterisolerer, er god isolering med til at skabe et sundt og behageligt indeklima – hele året rundt. Hos jem & fix finder du et bredt udvalg af isolering og isoleringsmaterialer, der passer til både vægge, lofter og gulve, og som er nemme at arbejde med – også for dig, der vil gøre det selv.
I vores sortiment finder du alt fra glasuld i ruller og formstykker til granulat til indblæsning, EPS-isoleringsplader til gulv samt vintermåtter til midlertidig isolering. Du finder også praktisk tilbehør som dampspærrefolie, tape og klæbere, der sikrer et godt og tæt resultat. Uanset hvilken type isolering du har brug for, har vi løsningen.
Glasuld og EPS – populære valg til gør-det-selv-arbejde
Glasuld er et fleksibelt og effektivt isoleringsmateriale, som egner sig særligt godt til lofter, vægge og gulve. Glasuld fås i både ruller og formstykker og er let at tilpasse undervejs. Du kan også vælge glasuldsgranulat, som blæses ind i hulrum og loftsrum. Det er en effektiv metode til tæt efterisolering.
Til gulvisolering er EPS-plader (ekspanderet polystyren) et let og stabilt valg. De er nemme at skære til, lægge ud og arbejde med – perfekt til dig, der vil gøre det selv.
Dampspærre og folie – beskyt isoleringen mod fugt
Når du isolerer, er det vigtigt at beskytte konstruktionen mod fugt. Her kommer dampspærrefolie og plastfolie ind i billedet. De monteres på den varme side af isoleringen og forhindrer, at fugtig luft trænger ind.
Hos jem & fix finder du alt det nødvendige tilbehør, så du kan sikre en tæt og holdbar løsning. Sortimentet omfatter ikke kun dampspærre og plastfolie, men også dampspærretape, isoleringsstrimler og folieklæber, som gør det nemt at samle og tætne overgange og samlinger korrekt. Korrekt afsluttet isolering giver ikke kun bedre varmebevarelse, men sikrer også, at isoleringsløsningen holder i mange år frem.
Køb isolering hos jem & fix
Uanset om du bygger nyt, renoverer eller efterisolerer, finder du her på siden alt, hvad du skal bruge til isoleringsarbejdet. Du kan købe materialerne online og få dem leveret, eller du kan hente dem i din nærmeste jem & fix-butik. Husk at tjekke lagerstatus, før du kører afsted.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvilken type isolering er bedst til loftet?
Glasuldsruller eller -formstykker er oplagte valg til loftet, da de er nemme at lægge ud og har høj isoleringsevne. Vælg tykkelsen ud fra dit behov for varmeisolering.
Hvordan fungerer en dampspærre?
En dampspærre forhindrer fugtig luft i at trænge ind i isoleringen, hvor den kan forårsage skimmel og bygningsskader. Den skal altid placeres på den varme side af isoleringen.
Kan man selv lægge isolering?
Ja, mange isoleringsopgaver er oplagte gør det selv-projekter. Det kræver blot det rette materiale, værnemidler og lidt håndværktøj.
Har du brug for en guide til, hvordan man isolerer og lyddæmper indvendige vægge, kan du tage et kig på videoguiden her.