Tag-, mur- & sokkelmaling


{{ totalProductsCount }} varer

{{ totalProductsCount }} vare

Inkl. fragt

{{ product.price }} /{{ product.unit }}

{{ product.preUnitPrice }} /{{ product.unit }}

{{ product.price }} /{{ product.unit }}

Webshop Butik
Der er ingen varer der matcher dette filter

Kom godt i gang med dit udendørs maleprojekt

Det er vigtigt at vedligeholde facade og andre overflader udendørs for at sikre sig mod vejr og vind. Tag, mur og sokkel skal løbende tjekkes for eventuelle skader, så der kan blive rettet op på det i tide. Er der skader på de udendørs overflader, vil det kræve noget reparation. Det gælder fx soklen, hvor revner og afskalning kan betyde, at der kan trænge fugt ind i murværket. Vi har lavet en guide til, hvordan du vandskurer din sokkel og dit murværk, så du kan få udbedret skaderne, inden de forårsager større skader. Efterfølgende kan du give overfladen en gang maling for den sidste finish. 

Find den rette maling til tag, mur og sokkel

Det er ikke ligegyldigt, hvilken maling du vælger, når du skal i gang med det udendørs malearbejde. Maling af tag, mur og sokkel udendørs kræver en bestemt type maling, da den forkerte slags maling kan gøre langt mere skade end gavn. Det er derfor vigtigt, at man sætter sig grundigt i ind, hvilken type maling der egner sig bedst til det aktuelle maleprojekt i stedet for blot at bruge gamle rester af maling. 

  • Sokkelmaling er vandfast og beskytter husets sokkel mod forandringer forårsaget af vind, vejr og sol. Med sokkelmaling beskytter du dit hus mod indtrængende fugt, og du er dermed bedre sikret mod vandskader og dårligt indeklima.
  • Tagmaling er lavet til at male tag med bølgeeternit, cementtagsten og tegl, og det er en måde at opfriske taget uden at skifte det. Tagmalingen beskytter mod fugt og giver en holdbar overflade, og det kan give fornyet liv til dit tag, så du ikke skal skifte det. 
  • Murmaling er et alternativ til at kalke det udendørs murværk. Maling holder facaden flot i mange år, men for at få det bedste resultat er det nødvendigt at vælge den rette maling og samtidig udføre arbejdet grundigt. Murværket skal derfor være uden fugtproblemer, og overfladen skal være fast, så den ikke smitter af. Det kræver ofte både reparationsarbejde og rengøring at gøre murværket klar til maling. 

Det er vigtigt at vælge en diffusionsåben maling til udendørs maleprojekter, da denne type maling tillader overfladen at ånde, hvorved fugt fra bygningen kan ledes ud. Er din maling ikke diffusionsåben, kan du risikere at malingen skaller af, fordi fugten ikke kan afledes. Når du skal male sokkel, facade og tag, er det vigtigt, at du gør det på det rette tidspunkt; hvis det fx lige har regnet, bør du udsætte malerarbejdet, indtil der har været tørvejr i mindst en uge. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at male udendørs, hvis det er enten for varmt eller for koldt. Husk også altid at bruge tid på grundig afrensning, da det giver et langt pænere og mere dækkende resultat.

Vælg den rigtige farve

Du kan ændre fuldstændig udseende på huset ved at vælge en anden farvekombination på murværk, sokkel og tag. Noget så simpelt som at ændre soklens farve kan have en stor effekt for helhedsudtrykket på huset. Lad dig inspirere i bybilledet for at finde den kombination, som passer bedst til dit hus. 

At skifte fra fx grå sokkelmaling til en sort sokkelmaling giver et mere markant udseende til huset, og især hvis du har sorte vinduer, vil den mørke sokkelmaling være flot.  

Find din maling til lav pris

I jem & fix har vi masser af billig maling til udendørs brug, og du finder både sokkelmaling, murmaling, facademaling og tagmaling i flere forskellige farver og kvaliteter. Se udvalget her på siden og bestil i dag eller besøg din lokale jem & fix og få malingen med hjem i dag, så du kan komme i gang.