Samlings punktet - 3. Halvleg

09. april 2025
Ansøger: 30440846 Skibet Idrætsforening
Samlingsstedet - 3. halvleg bliver et samlingspunkt for hele foreningen – et sted hvor spillere, frivillige, forældre og tilskuere kan mødes før, under og efter kampene. Vi ønsker at etablere en terrasse, der skal fungere som ramme for den "3. halvleg", hvor fællesskab, hygge og foreningsliv kan blomstre. Terrassen skal bidrage til: Et naturligt mødested for alle aldersgrupper Et hyggeligt uderum til sociale arrangementer og klubaktiviteter Styrkelse af fællesskabet i lokalområdet
Kære jem & fix, Skibet Idrætsforening søger hermed om støtte i form af materialer til opførelsen af en terrasse ved vores nye boldhus. Skibet IF er en stærk og aktiv forening med omkring 1.200 medlemmer, heraf ca. 550 fodboldspillere. Hele foreningens drift og aktiviteter er båret af frivillige kræfter – fra træning og kampe til vedligehold og arrangementer. Vi er stolte af det fællesskab, vi har skabt, og det lokale engagement, der holder det hele kørende. For nylig har vi med stor frivillig indsats og lokale midler opført et nyt boldhus – et vigtigt mødested for både store og små i klubben. Boldhuset er nu tæt på færdigt, men vi mangler den sidste afgørende detalje: en terrasse, der kan fungere som samlingspunkt for "3. halvleg", socialt samvær og fælles oplevelser. Terrassen er den prik over i’et, der afrunder projektet og gør boldhuset til et ægte samlingssted for hele lokalområdet. Desværre er vores opsparede midler opbrugt i forbindelse med byggeriet, og derfor søger vi nu støtte til materialer til terrassen. Vi håber meget, at jem & fix vil hjælpe med at realisere denne sidste del af projektet – til stor glæde for foreningens medlemmer og lokalsamfundet omkring os. På forhånd tak for jeres overvejelse og opbakning til frivillighed og fællesskab.

Ønskede materialer

9017292 Haveflise Nordic 40x40x5 450
9033163 Dansand toplock 7
9049682 Cempexo støbebeton 10
9048036 Sten Maxiblock 150