Skift til LED-belysning
Det er en god idé at udskifte de gamle halogen- og glødepærer med LED-pærer. LED-pærer er både energi- og miljørigtige, da levetiden er meget lang. Bruger du en LED-pære et par timer om dagen, kan den holde i op til 50 år.
Udover den lange levetid, har LED-pærer et meget lavere strømforbrug end de gammeldags pærer, og skiftet til LED vil tydeligt kunne mærkes på elregningen. Faktisk kan du spare tusindvis af kroner ved at skrotte de traditionelle pærer.
Inden du går i gang med at skifte til LED-pærer, er det en god idé, at du sætter dig ind i begreber som lumen og kelvin. Se fx filmen Sådan vælger du den rette pære til din lampe.
LED-pærer har flere af de egenskaber, som vi kender fra de traditionelle halogen- og glødepærer. Faktisk er nutidens LED-pærer så gode, at man ikke med det blotte øje kan se forskel på fx en glødepære og en LED-pære.
LED-pærer kan købes med forskellig lystemperatur og lysintensitet, og hvis du kommer til at savne den gode gamle glødepære, kan du også få en LED-pære, der ligner en glødepære.