Med vandskuring dækker du murens overflade med et tyndt/jævnt lag af vandskuringsmørtel, der også kan påføres i flere lag til et dækkende pudslag.
Forskellige muligheder
Ved tyndpudsning vil du kunne opnå forskellige effekter afhængigt af, hvilken type bearbejdning der vælges: filtsning, vandskuring, sækkeskuring eller berapning. Ved disse metoder vil du mere eller mindre kunne se murstenene og deres struktur gennem overfladen. Du kan også vælge at give dit murværk en dækkende puds, hvor murstenene ikke bliver synlige.
Hvorfor vandskuring?
Vandskuring er en populær måde at forny udseendet på sin bolig på. Det kan være fordi du ganske enkelt synes det er en mere indbydende facade, men kan også være for at reducere den naturlige nedbrydning af murværket, hvor reparationer og efterfølgende vandskuring kan være en billigere løsning end fx at fuge hele huset om.