Terrasse ved Klitgården i Tversted
09. marts 2021Klitgården i Tversted har været vores lille bys forsamlingshus siden byens håndværkere og frivillige i øvrigt byggede huset (for folkeaktier) i 1976. Huset drives af en bestyrelse, valgt blandt medlemmerne, som sørger for alt det praktiske omkring udleje af huset til fester og sammenkomster af privat karakter. Bestyrelsen er initiativtager til mange åbne sociale arrangementer såsom fællesspisninger, koncerter og foredrag. Huset bruges af flere lokale foreninger og alle aldersgrupper.
Da huset i sin tid blev bygget, rummede det et turistbureau. Bureauet er nu flyttet og den udtjente del er revet ned. Derved fremkom den tomme plads, hvor vi nu gerne vil have en terrasse. Terrassen vil ligge lige udenfor "byens nye fælleskontor", som kan bruges af alle, der har brug for en arbejdsplads uden for hjemmet/sommerhuset, men vi regner også med, at unge e-spilsglade mennesker kan samles i lokalet - og nyde at gå ud på en fin sydvendt terrasse - og hvem ved - måske dér mødes med Lokalhistorisk Forening, som kommer fra en anden del af huset!
Huset kunne ikke fremstå så pænt, som det faktisk gør, uden den solide pedelgruppe, der gennem mange år har sørget for diverse vigtige, praktiske gøremål (gruppen drikker i den forbindelse den yderst vigtige sociale kaffe sammen). Pedelgruppen vil gerne stå for projektet og kunne aktuelt arbejde udendørs i godt vejr og med rimelig (corona-)afstand.
Klitgårdens grund støder op til et vejkryds og både visuelt og rekreativt vil mange forbipasserende kunne nyde godt af den indbydende terrasse, vi ønsker os. Vi håber på jeres hjælp til at finansiere den.
Ønskede materialer
Varenr: 9057287, brædder lærk 120 stk a 96 kr 11520,00
Varenr: 9057360, Reglar impr 30 stk a 67,50 kr 2025,00
Varenr: 9055409, Skruer 1200st 12 pk a 19,95kr 599,40