Renovering af LGBTQ+ teaterforeningslokaler

31. december 2023
Ansøger: Teaterforeningen HiLS DiN MOR
HiLS DiN MOR er en teaterforening, der siden 2010 har rejst rundt i Danmark med scenekunst for børn og unge. Vores forestillinger handler om køn, kønsidentitet og seksualitet og skal fremme forståelsen for og accepten af LGBT-personer på lige fod med majoriteten. Vi er delvist støttet af Statens Kunstfond, der giver et tilskud til foreningens drift samt beskedne produktionsmidler til vores forestillinger. Derudover bruger vores medlemmer mange frivillige timer, da vi brænder for at gøre en forskel for LGBT-børn og unges trivsel og vilkår, plus at vi er med til at skabe gode oplyste klassekammerater. Vi har fået mulighed for at udleve en stor drøm om, at flytte til større lokaler og flytter derfor d. 1. januar 2024 til København V fra Sydhavnen. De nye lokaler giver os ca 45 kvm mere, end vores tidligere lokaler, som var på 25 kvm. Dette gør, at vi får plads til at åbne endnu mere op for vores medlemmer, da vi nu får et samlingsted, der også kommer til at fungere som kontor, systue og prøvelokale og styrker dermed vores frivillige netværk af LGBT-scenekunstnere. Vi skulle have været flyttet ind pr. 1. november 2023, men da beboerforeningen vi lejer af, fik kigget nærmere på lokalerne, fandt man borebiller i paneler og undergulv, hvilket har udsat indflytningen. Beboerforeningen har indvilliget i at udskifte undergulvet i de berørte områder, men det gør desværre, at vi kommer til at skulle udskifte det eksisterende øverste lag gulv, hvilket ikke var planen fra starten af. Da vi er støttet af Statens Kunstfond må vi ikke have et overskud i vores forening, da Staten så vil have et eventuelt overskud tilbage. Dette gør, at vi ikke har økonomi til at sætte de nye lokaler i stand for. Vi har kun økonomi til at realisere flytningen til større lokaler pga. en lav husleje og fordi vores medlemmer frivilligt renoverer lokalerne. Derfor tillader vi os at ansøge Jem & Fix om at sponsorere 70 kvm laminatgulv og grund-/væg- og loftmaling samt tilbehør til disse projekter.

Ønskede materialer

9039101 Laminatgulv planet collection-hvid eg 30
9054472 Gulvunderlag 2 mm – i x 12 m. 6
9000160 Montagesæt til gulve - 22 dele. 1
9359305 Fejeliste eg – 13x16 mm x 3 meter. 20
9032055 Vægmaling glans 10 modehvid 9,1 liter – Luxi 3
9027387 Loftmaling glans 3 hvid 4,5 liter- Luxi 3
9059291 Malertape 18 mm x 50m – Luxi. 3
9060279 Afdækningspap 1x3o meter- stabile 1
9014246 Malerrulle- og penselsæt med 12 dele -18 cm 4