Opholds- og tilskuerpladser til Vester Nebel Aktivitetshus

08. juni 2023
Ansøger: Vester Nebel Aktivitetshus - pulje og fondsgruppe
I mere end 10 år har vi kæmpet for en hal i Vester Nebel - og nu får vi noget endnu bedre, nemlig et aktivitetshus! Det bliver hele byens samlingssted og både foreningslivet, skolen, børnehave + vuggestue, seniorklubben (Oasen), lokalhistorisk arkiv, forsamlingshuset og mange flere, kommer hver uge til at fylde lokalerne med liv og fællesskab.

Jem og Fix har nu en gylden mulighed for at gøre en kæmpe forskel for en bred gruppe af borgere i det Kolding-nære lokalsamfund Vester Nebel. Ved at støtte vores projekt med etablering af opholds- og tilskuerpladser i vores helt nye Aktivitetshus (færdigmelding d. 23/12 2023), kommer vi endnu et skridt nærmere den, for os, perfekte facilitet. Vester Nebel Aktivitetshus er nemlig ikke kun en idrætshal, men også en multianvendelig ramme om byens sociale liv og aktiviteter med både traditionel idræt og sport, men også for leg, samvær og events for borgere i alle aldre, ung som gammel, der kan dyrke individuelle, sundhedsprægede og sociale aktiviteter i hverdagen.
Yderligere vil Aktivitetshuset være rammesættende for daglige læringsmiljøer for byens lokale skole samt børnehave, vuggestue og dagplejere.
Vester Nebel er en by med ca. 2800 indbyggere, og her går vi ikke ned på håndværkere og frivillig arbejdskraft. Da netop Aktivitetshuset er et hjertebarn for mange herude, er der bred opbakning til at udføre det nødvendige arbejde, med at bygge de godt 33m opholds- og tilskuerpladser (se bilag). En af de lokale Tømrermestre, Tømrermester Mikkel Juler Aps, har givet tilsagn til at stå i spidsen for projektet og tage ansvaret for opførslen. Frivilligt selvfølgelig. På den måde sikrer vi kvalitet i projektet samt holder udgifterne på et minimum.

Ønskede materialer

Antal x varenummer, Produktnavn
33 x 9358216  Tagkrydsfiner 15 mm. 122 x 244 cm 
200 x 9057296  Reglar 47 x 100 mm x 3,0 m.
15 x 9037121   Master Lock hængelås m/kode
6 x 9028470   Pattex Trælim Original 750 gram
50 x 9040717   Vinkelbeslag classic line 90 x 90 x 65 mm
30 x 9052880   Kanthængsel 100 x 70 mm 2stk.
15 x 9052904   Hængelåsoverflade 62mm
24 x 9000934   NKT Fasteners Spun + skrue 4,5 x50 mm. 50stk.
48 x 9036316   NKT Fasteners Spun + Climate  skrue 6,0 x 120 mm. 25stk.
2 x 9057110   Karmankerskrue 7,5 x 72mm undersænket – spit. 100 stk.
1 x 9000929   NKT Fasteners SPUN+ skrue elforzinket 4,0 x 20mm 200.stk.