Opgradering af klubhus

13. april 2025
Ansøger: Tranekær-Tullebølle IF & Tullebølle borgerforening
Vi vil opgradere tre lokaler på 75 m² i Tranekær-Tullebølle Idrætsforenings klubhus, som også bruges af Tullebølle Borgerforening. Lokalerne skal have loftbeklædning og isolering for at forbedre indeklimaet og opbevaringsforholdene. Renoveringen udføres af frivillige fra begge foreninger og vil gavne både opbevaring og brug af lokalerne til forskellige formål.

Vi ønsker at opgradere tre lokaler på i alt 75 m2 i Tranekær-Tullebølle Idrætsforenings klubhus, som også benyttes af Tullebølle Borgerforening. Lokalerne skal have loftbeklædning og isolering, da de i dag har åbent adgang til tagkonstruktionen. Denne renovering vil skabe et langt bedre indeklima med en stabil temperatur, hvilket vil gavne opbevaring af udstyr, værktøj og inventar. Baggrund og behov De tre lokaler benyttes til forskellige formål: 1. Et lokale anvendes til opbevaring af bolde. 2. Et andet til kridtmaskinen til opstrengning af klubbens boldbaner 3. Det sidste bruges til diverse udstyr som ekstra borde og stole, der benyttes i det nærliggende forsamlingshus, men grundet pladsmangel opbevares i klubhuset. Derudover bruges lokalerne af "Onsdagsholdet", en gruppe frivillige fra området, som hjælper med at vedligeholde og reparere bygninger og arealer for Tullebølles foreninger samt passer og plejer byens grønne områder, så de fremstår pæne og imødekommende. De mangler ofte et lokale til at udføre mindre reparationsopgaver. De har et stort behov for et sted, hvor de kan nyde deres madpakker og kaffe uden at skulle skifte snavset arbejdstøj. De forbedrede lokaler vil give bedre muligheder for denne gruppe. Gennemførelse af projektet Renoveringen af lofterne og isoleringen vil blive udført af Onsdagsholdet og frivillige fra både Tranekær-Tullebølle Idrætsforening og Tullebølle Borgerforening. Den fælles indsats understreger det stærke lokalsamarbejde mellem de to foreninger. Vi håber meget, at vores ansøgning vil blive positivt vurderet, da projektet vil bidrage til bedre rammer for aktiviteter og opbevaring i lokalerne.

Ønskede materialer

9049079 Træbeton natur 25 mm - 60 x 240 cm 60
9046379 Skruer træbeton natur 4,5 x 45 mm 6
9057349 Høvlet forskalling 22 x 100 mm 45
9064626 Universalskrue Basic 4,5 x 70 mm 4
9039068 Glasuld ISOVER Basic formstykker 95 mm 29
9057392 Imp. terrassebrædder fyr 32 x 125 mm x 4,2 meter 15
9057297 Reglar 47 x 100 mm x 3,6 m 15
9057295 Reglar 47 x 100 mm x 2,4 m 7
9048209 OSB-3 plade SE 10 mm - 1197 x 2390 mm 6
9033499 Karmankerskrue 7,5 x 112 mm cylinderhoved 1
9064622 Universalskrue Basic 4,0 x 40 mm 240 stk. 1
9038326 Stabil hvidmalet dør 82,5 x 204 cm 1
9017616 Karmsæt hvid 100 mm, 82,5 cm 1
9017861 Indfatning glat hvid - 14 x 65 x 2200 mm 5
9052801 Dørgreb indvendig L-formet mat krom 1