Nye gipsplader til historisk badmintonhal

10. juni 2024
Ansøger: Gentofte Badminton Klub
GBK er en af Danmarks ældste og mest traditionsrige badmintonklubber. Det er en levende klub med medlemmer i alle aldre, men de fysiske rammer trænger til en overhaling.
I 2031 fylder Gentofte Badminton Klub 100 år. Desværre er vores gamle, historiske badmintonhal ved at være slidt både indvendig og udvendig, og det er vi nu en række frivillige, der gerne vil rette op på. Der er meget, der trænger til en kærlig hånd, og vi har ikke økonomisk råderum til en større renovering på én gang. Forrest i rækken står udskiftning af gamle loftsplader i badmintonhallen, som er begyndt at hænge i laser og ligefrem falde ned. Derfor søger vi Jem & Fix om gipsplader og forkantlister for knap 50.000 kroner, så GBKs godt 600 medlemmer igen kan dyrke fjersporten uden risiko for nedfald fra loftet. Udskiftningen af loftspladerne er et første skridt på vejen mod en fuldt renoveret hal, så GBK kan fejre sit 100 års jubilæum i rammer, der er værdige for en af landets mest hæderkronede badmintonklubber gennem tiderne.

Ønskede materialer

9019243 Gipsplade 13 mm, 90 x 240 cm 440
9711845 Forkantliste fyr 1 rund kant - 5 x 43 mm x 3 meter 200