Aktivitetsrum til spejderhytten

16. juni 2024
Ansøger: Skjoldmøerne Gruppe
Vi ønsker at opføre et aktivitetsrum i vores spejderhytte, som skal danne ramme for de gode spejderaktiviteter og støtte de frivillige ledere i deres arbejde, således at endnu flere børn og unge kan få gode oplevelser og blive en del af det store fællesskab.
Skjoldmøerne er en spejdergruppe i Farum bestående af ca. 100 spejdere. Vi holder til i vores spejderhytte ”Breidablik”, hvor vi dagligt laver mange fede spejderaktiviteter. I takt med at flere børn ønsker at gå til spejder, har vi de seneste år haft succes med at få forældre til at blive frivillige ledere i gruppen. I den forbindelse har vi i ledergruppen et ønske om at gøre arbejdet som ny frivillig spejderleder lidt nemmere. Derfor ønsker vi at opføre et aktivitetsrum, som kan danne ramme for de gode spejderaktiviteter. Her skal være plads til at udfolde sin kreativitet, arbejde med o-løbs kort, hente og finde materialer til de mange udendørs aktiviteter, samt mulighed for at tørre vores telte, når vi er kommet hjem fra spejdertur. Vi er som spejdere frivillige og projektet kommer til at blive bygget af os selv i samarbejde med spejderne i aldersgruppen 6.-9. klasse, således at de også kan blive gode til at bygge og bruge deres hænder. Helt konkret ønsker vi midler til følgende: • Opsætning af reoler til vores materialer, så de ikke længere skal ligge på gulvet • Opsætning af tørresnor til vores våde telte. • Opsætning af opslagstavler/skrivetavler, så vi har mulighed for at hænge morsealfabet mm. op. • Opsætning af flytbare borde, så vi har mulighed for at skabe et dynamisk rum, som kan rumme vores mange forskellige behov i spejderarbejdet. Vi søger altså om midler til opførslen af aktivitetsrummet, så det bliver en smule nemmere at lave frivilligt arbejde, samtidig med at spejderne får nogle gode rammer, at gå til spejder i.

Ønskede materialer

9021541 Blød træfiberplade 12,5 mm - 80 x 120 cm 2
9358205 Spånplade 10 mm - 122 x 250 cm 4
9012391 Laminatbordplade mørk granit 28 mm x 61 x 300 cm 2
9049394 Stålreol grå m/4 hylder 160 x 180 x 60 cm 1
9029158 Tavlemaling sort vandbaseret 380 ml - Luxi 3
9052888 Skudrigle 160 mm 4
9610176 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 5,0 x 40 mm 100 stk. 1
9000956 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 1
9052828 Stålwire 3
9052832 Wirelås 2
9052838 Vantskrue øje/krog 4