Pluksalat uden hoveder
Pluksalat i sorten Amerikansk brun giver store, krusede, grønrøde blade, der ikke danner hoveder. Den er god i salater, på smørrebrød eller som dekoration under anretninger. Det er en snitsalat, som kan høstes over en lang periode fra juni til oktober.
Frøene sås i flere omgange i april-juni direkte på voksestedet, der helst skal bestå af muld- og næringsrig jord. Frøene spirer efter 5-10 dage, hvorefter det kan være en god ide at tynde ud. Salat behøver jævn tilførsel af vand, da den ellers vil blive bitter. Høst umiddelbart inden brug og sørg for at få roden med op.
Posens indhold rækker til ca. 10-12 meter.
- Sort: Amerikansk brun
- Plantning: April-juni
- Høst: Juni-oktober
- Rækker til: ca. 10-12 meter