Væghængte borde til foreningens esportslokale

13. oktober 2021
Ansøger: Engum U&I
Vores esportsafdeling har siden 2019 gjort brug af et esportslokale med nogle efterhånden meget nedslidte og små borde. Ved at lave nogle nye væghængte borde, kan vi give de unge fornemmelsen af at træde ind i et rigtigt esportslokale. Samtidig kan vi gøre slutrengøringen lettere i vinterperioden og dermed give trænerne mere tid til fokus på træningen.

Engum U&I er en sportsforening, som har eksisteret siden 1920 med fodbold som den primære sportsgren. I 2019 valgte vi at opstarte et esportstiltag for de unge i lokalområdet, hvor hovedopgaven har været at få mere samling på alle dem, vi normalt ikke fanger med fodbold og andre sportslige tiltag. Vi har et stort fokus på at fremme den gode omgangstone og at skabe fællesskaber på tværs af aktiviteter. I den forbindelse hjælper vi med en masse esportstiltag i både DGI- og foreningsregi. Senest har vi startet nogle tiltag, hvor vi også fanger de børn og unge, som ikke nødvendigvis har tiden eller lysten til at deltage i konkurrencer og turneringer på tværs, men bare ønsker at fremme det sociale og hyggen ved ”casual” gaming.

Det store ønske herfra er at skabe et lokale, som de unge vil finde tiltalende og som et perfekt tilbud for dem selv til at udvikle deres sociale kompetencer sammen med ligesindede unge. Med ansøgningen ønsker vi hermed et sponsorat til at lave to vægmonterede langborde á 6 meter til foreningens computere og konsoller. Billederne viser rummet i dag og med de ønskede tiltag. For tiden er esportsafdelingen drevet af frivillige ”blæksprutter”, der står for træningen og administration - herunder også vedligehold af lokalet og maskinerne. Der er fuld opbakning fra foreningens øvrige medlemmer og bestyrelse, og det vil også være heriblandt, at vi finder de frivillige hænder til opbygning af bordene.

Ønskede materialer

4 stk. 9012391 Laminatbordplade mørk granit – 3000 x 610 x 28
24 stk. 9011476 bordbæringer galvaniseret – 300 x 550
8 stk. 9022988 bordbæringer galvaniseret – 200 x 250
8 stk. 9043135 Hulplader 40 x 120 x 2,0
8 pk 9412663 Skærmskiver elforzinket – M6, Ø30
24 stk. 9711832 M6 gevindstænger á 1000mm
8 pk 9513050 M6 møtrikker
2 pk 9057114 Karmankerskruer 7,5 x 72
16 pk 9040722 Beslagskruer 4,0 x 30 (til plader og bæringer)
2 pk 9000929 Spunskrue 4,0 x 20 (til hulplader)
24 stk. 9047872 USB kabel 2.0 Micro til A-han 3,0m (til controllere)
24 stk. 9052972 Kabelgennemføring sort Ø60 mm
2 pk 9046915 Kabelstrips i ass. str.