Renovering af klubhus i Fredericia Tennisklub

23. april 2020
Ansøger: Fredericia Tennisklub
Indvendig renovering af gulv og loft i klubhus

Fredericia Tennisklub har eksisteret siden 1903 og er beliggende ved siden af den gamle stadiongrund tæt på Fredericia Midtby. Fredericia Kommune er ejer af grunden, men FTK står for alle vedligeholdelsesomkostninger i form af malerarbejde, VVS og tømmeropgaver, samt normalt vedligehold af baner og klubhus.

Grundet nedgangen i medlemstallet, og dermed nedgang i det økonomiske grundlag for klubben, har vi i de seneste år oprettet en ”Sponsor-delegation” som har til hensigt, at skaffe økonomiske ressourcer/midler i form af små og mellemstore sponsorater. Denne økonomiske indsprøjtning har været med til at holde på vores lønnede ungdomstrænere og deraf også vores store pulje af ungdomsspillere. De økonomiske ressourcer har også gjort os i stand til at investere i opstregningsmaskine, boldmaskine mm. hvilket har været til gavn for den daglige ”drift” af klubbens medlemmer, men det har dog ikke rakt til at gå i gang med et renoveringsprojekt af vores forfaldne klubhus, som er opført i 60érne og ikke har set meget til istandsættelse siden da. Dog har vi renoveret vores køkken med bistand fra Bestyrelsesmedlemmer, som har brugt deres fritid(aften/weekend) og små sponsorater/privatdonationer, men generelt trænger hele klubhuset dog til en kærlig hånd.

Vi søger om materialer til opsætning af nye loftplader, nye lamper og lampeudtag og ny gulvbelægning, samt træbeklædning til vores slagmur, hvor Bestyrelsen og medlemmerne selv vil forestå arbejdet med opsætning. Vi beder om en hurtig behandlingstid for at kunne tilbyde en god sæson for vores medlemmer.

Ønskede materialer

Varenr.(Antal)
Troldtekt loftplade: 9046890(84)
Loftpladeskruer: 9049875(5)
Dampspærre/underlag: 9035564(2)
Laminatgulv Long Eg Lancaster: 9051418(60)
Sandlister: 9359319(50)
Udendørsspots: 9046725(10)
Spotpære: 9051443(10)
Bevægelsessensor udendørs: 9045882(2)
Loftdåser: 9047207(8)
Bærejern f. loftdåser: 9000369(8)
Lampeudtag: 9814251(8)
Downlight kabel - 25m: 9035354(2)
Installationskabel 3x1,5mm2 - 50m: 9032501(1)
Samlemuffer: 9051556(2)
Træplanker til slagmur: 9049644(232)

Projektet - efter