Leveringsforsinkelse på 1-3 dage kan forekomme

NY LEGEPLADS I HAVEFORENINGEN ENGVANG

Haveforeningens nuværende legeplads er mere end 20 år gammel, nedslidt og farlig. Den står mere eller mindre øde hen og har i flere år kaldt på fornyelse. Projektet går ud på at nedtage den nuværende legeplads, planere grunden, bygge et stort terrassedæk, der dels skal fungere som klatreredskab for børnene, men også som sidde- og opholdsplads for unge og voksne. Der skal ligeledes bygges et nyt mere udfordrende klatrestativ og sættes nye ben på det eksisterende gyngestativ samt opsættes trampolin og karrusel. Der ønskes at etablere et fast faldunderlag i form af gummefliser, for at komme foreningens mangeårige problem med kattelorte til livs. Da pladsen er offentlig tilgængelig, vil den nye legeplads ikke kun være til glæde for foreningens børn, men i lige så høj grad for de omkringboende børn og områdets mange dagplejere og vuggestuer. Materialer Haveforeningens budget rækker desværre ikke til en både sikker og udfordrende legeplads. Derfor vil vi gerne søge om støtte i form af materialer til det kombinerede trædæk/siddemøbel, klatretårn og den store grusopbygning under faldunderlaget. Herunder terrassebrædder, reglar, stolper, olie, bolte, skruer, stabilt grus, afretningslag og stenmel. Drevet af frivillige Legepladsen er planlagt og tegnet af frivillige i foreningen. Ligeledes skal den nye legeplads bygges udelukkende af frivillige beboere. Vi er allerede godt i gang, og har på nuværende tidspunkt nedtaget den gamle, farlige legeplads og bortskaffet ca. 20 tons jord. Hvem er vi? Vi er en andelshaveforening (alle bor her hele året) på Vestamager. Vi er 122 husstande, og tilsammen er vi en blandet skare af børnefamilier, unge, midaldrende og ældre. Haveforeningen har et tæt naboskab med masser af sociale aktiviteter, heriblandt kortklub, strikkeklub, sommerfest