Hjælp os med vores nye klubhus

14. maj 2021
Ansøger: Pushing Daisies Girl Skate
Vi er en ung forening for piger/kvinder der står på skateboard i Odense, vi har for ganske kort tid siden fået tildelt en container af Odense kommune, som vi vil bruge som klubhus. Det er vores første faste sted, og vi mangler materialer til indretningen af containeren, så vi kan begynde at bruge den som det klubhus vi længe har drømt om.

Vi er et skatecrew bestående af 9 piger, der for knap to år siden startede foreningen Pushing Daisies Girl Skate. Vi arbejder hårdt og frivilligt for at udbrede vores passion for skateboarding, og vise unge piger, at alle kan skate uanset køn. Vi ønsker at skabe trygge rammer, hvor det er hyggeligt og rart at starte som nybegynder, men også skabe et utroligt stærkt fællesskab imellem pigerne. Vi ønsker at inviterer endnu flere piger med i vores fællesskab, og give dem mod på at kaste sig ud i skateboarding. Vi har gennem de sidste to år afholdt pigeskate dage og konkurrencer, og i sommeren 2020 afholdte vi en stor Jyllands tour. Vi har lavet en masse larm for pigeskate i hele Danmark, men nu vil vi gerne arbejde for, at skabe et stærkere fællesskab for pigerne i vores hjemby Odense.

I vinteren 2021 søgte vi om at få en container på Odense havn, og som vi fik tildelt her i foråret. Nu drømmer vi om, at få indrettet containeren, så den bliver et hyggelige og indbydende klubhus, hvor alle skate interesserede piger (og drenge) er velkomne til at hænge ud og skate med os. Vi har en masse låne skateboards og udstyr, som vi fik sponsoreret i 2020, som vi gerne vil bygge opbevaring til, således at det er nemt at komme og låne et board af os. Da vi er en lille forening, der udelukkende bygger på frivilligt arbejde, og har få betalende medlemmer, søger vi penge til at dække udgifterne ved istandsættelsen af containeren indeni og dekorering af den udenpå. Vi håber I vil støtte os med materialer, så vi kan få sat vores container i stand inden sommeren, så vi er klar til at tage imod alle der har lyst til at prøve og stå på skateboard, og så vi kan afholde en masse arrangementer på Odense havn.

Ønskede materialer

Hyldeknægt let 150x200 mm hvid, Varenr.: 9011480, 4 stk
NKT rustfri spunskrue 3,0x15 mm, Varenr.: 9610128, 1 stk
MDF plade 19 mm - 80x120 cm, Varenr.: 9018806, 8 stk
NKT spunskrue 4,0x40 mm, Varenr.: 9033431, 1 stk
NKT spunskrue 6,0x120 mm, Varenr.: 9020628, 1 stk
Reglar 47x50 mm x 3 m, Varenr.: 9052623, 7 stk
OSB-3 plade TG4 18mm - 2397x600 mm, Varenr.: 9050213, 4 stk
Spraymaling hvid mat - Stabile, Varenr.: 9052033, 2 stk
Spraymaling sort blank - Stabile, Varenr.: 9052031, 2 stk
Spraymaling rød blank - Luxi, Varenr.: 9051982, 2 stk
Spraymaling guld metallic - Luxi, Varenr.: 9051983, 1 stk
Spraymaling pink blank - Luxi, Varenr.: 9051966, 1 stk
Spraymaling grøn blank - Luxi, Varenr.: 9051976, 1 stk

Projektet - før og efter