Brandårsagen er pt. ukendt, men den opstod i et indhegnet område udenfor butikken, der bl.a. indeholdt træ og briketter. Da brandvæsnet igangsatte slukningen bredte der sig røg i området ind over Otterup, hvorfor politiet opfordrede borgere i nærområdet til at søge læge, hvis de oplevede åndedrætsbesvær, som følge af at have indåndet røg fra branden.
Tidspunkt for genåbning er uvist
Det er pt. uvist, hvornår butikken kan åbne igen, men selvom branden primært havde sit tag i udegården, er der ikke meget tilbage i butikken, der ikke er skadet af
branden eller brandslukningen. HR- og driftschef Peter Nyboe forklarer:
- Det vil tage tid at få lokalerne på Søndergade op at køre igen, etablere nyt varelager og genoprette den daglige butiksdrift. Hvor lang tid, kan vi pt. ikke sige med nøjagtighed, men vi henviser vores kunder i Otterup og omegn til en af vores nærliggende butikker i Odense eller Middelfart imens.
jem & fix butikker i nærheden
Vi hilser i stedet vores kunder velkomne i vores øvrige 117 butikker som fx butikkerne i Odense på Risingsvej 57A, 5000 Odense NØ og Grønløkkevej 9D, 5000 Odense C samt på Nyvang 6B i 5500 Middelfart, imens genopbygningen af jem & fix butikken på Søndergade 42 i Otterup pågår.
Kontakt
For mere information kan HR- og driftchef Peter Nyboe kontaktes på 76 41 35 00.
jem & fix i Otterup efter skaderne fra branden lørdag d. 17. november 2018.