Køb trygt dine julegaver hos os, vi bytter også i januar 2021 - husk blot kvitteringen

jem & fix hovedkontor

Kontorassistent – Vejle

Da en af medarbejderne i kreditorbogholderiet har fået en ny funktion i afdelingen, søger vi en dygtig og ansvarsbevidst medarbejder til fakturagruppen, som håndterer jem & fix’ samlede kreditorbogholderi. Du bliver en del af et team på i alt 6 medarbejdere. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Hovedopgaven er at godkende fakturaer holdt op mod butikkernes varemodtagelser. Det meste sker automatisk og elektronisk, men hvis afvigelserne er for store, kommer de forbi bogholderiet. Vi skal så vidt muligt sikre, at lagertallene på butikkernes lagre er korrekte.

Du får

  • En effektiv og professionel organisation, korte beslutningsveje, tillid samt frihed under ansvar
  • En funktion med strukturerede rammer og opgaver
  • Engagerede, erfarne kollegaer, som brænder for detailhandel og har en fleksibel indstilling og ”puls”
  • En stærk kultur, der er præget af proaktivitet, samarbejde, udvikling og succes
  • Reference til teamleder
  • Gode ansættelsesvilkår, pension, personalegoder, flextid m.v.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil blandt andet omfatte

  • Gennemgang af fakturaer, som er bogført forkert eller rettelser til leveringer, især prisfejl, i samarbejde med indkøbsafdelingen, som tager stilling til godkendelse eller afvisning
  • Månedlig rykning for kreditnotaer på leveringsreklamationer for butikkerne
  • Daglig rykning af fakturaer for at sikre så korrekte lagertal som muligt
  • Rettelse af antalsdifferencer på interne rekvisitioner butikkerne imellem
  • Daglig gennemgang af fejlliste over elektroniske fakturaer, rettelser og derefter korrekt kontering
  • Bogføring af udlæg fra butikkerne og kontrol af korrekt kontering

Din baggrund og din personlighed

  • Er uddannet kontorassistent og har nogle års erfaring fra en økonomi/administrativ funktion, hvor du har arbejdet meget med talbehandling og kontrol
  • Har generelt flair for tal og er en habil IT-bruger, herunder Excel
  • Arbejder systematisk og struktureret og har fokus på detaljen
  • Trives i en funktion med en vis mængde af gentagne arbejdsopgaver
  • Er en samarbejdsorienteret og pålidelig kollega

 

Ansøgningsfrist:  Send din ansøgning med det samme, da vi løbende vurderer ansøgerfeltet.

Tiltrædelse: Snarest muligt. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

 

Trapez Rekruttering varetager udvælgelsen af kandidater. Ring til Lisbeth Lauridsen på telefon 86 76 00 28, hvis du har brug for yderligere oplysninger. Send din ansøgning og dit cv i PDF-format til trapez@trapezjob.dk.

Mærk ansøgningen 2204.

Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

 

Du kan blive en del af en stærk organisation

jem & fix er et lavpris byggemarked i vækst med en ambition om at nå 3 mia. i omsætning i 2020. Vi er en dansk, familieejet virksomhed og en del af Harald Nyborg koncernen. jem & fix har hovedkontor i Vejle og over 1700 medarbejdere fordelt på 122 butikker i Danmark, 450 medarbejdere fordelt på 50 butikker i Sverige samt 50 medarbejdere fordelt på 5 butikker i Norge.

jem & fix er kåret som Danmarks billigste byggemarked for syvende år i træk i 2019, blandt andet fordi vi skærer alle fordyrende omkostninger væk for at sikre kunden den laveste pris.

jem & fix er lokalt forankrede med mange butikker, og vi indretter vores butikker ens og overskueligt, så vores kunder nemt kan finde varerne og udøve høflig selvbetjening. Mens vores vækstmål er ambitiøse og højtråbende, er vores organisation flad og uformel, og der er ingen høje røster her, men til gengæld er der fart på. Fra etableringen i 1988 og til i dag har jem & fix udviklet sig til det største byggemarked målt på omsætning i Danmark. Et af vækstmålene er fortsat at åbne butikker i Danmark og renovere de ældste butikker, så kæden altid fremstår skarp og slagkraftig.

 

Læs mere om virksomheden på www.jemogfix.dk