Trænger dit træværk eller dit havemøbel til en kærlig hånd? Vi har samlet 6 gode råd!
6 råd til dit udendørs malerprojekt
Hold øje med vejret
Det bedste tidspunkt at behandle udendørs træværk er efter en periode med tørt vejr – produkterne bryder sig nemlig ikke om fugt. Dog bør du undgå direkte sollys, da det kan få fx træbeskyttelse til at hærde, inden den er trængt ordentligt ind i træet.
Brug en farveskraber
Man skal som bekendt ikke gå ned på udstyr, og en farveskraber er rar at have. Den fjerner gammel, løs maling, der buler ud og bevarer samtidig den gode maling, som du blot kan male over.
Vær grundig med trærensen
Det er en god idé at rense træet med trærens. Brug en klud og rens grundigt.
Tjek for råd
Fjern de rådne dele af træet og fyld hullerne med træfiller.
Fugtmåleren er din ven
Fugtigheden i træet må helst ikke være højere end 16 %, når du skal male. Brug derfor en fugtmåler for at finde ud af, om træet er klar til maling.
Husk tørretiden
Læs og følg altid tørretiden på malingen, når du maler flere lag.