Sådan bygger du en plantevæg

3-2-1-fix!

I denne video viser vi dig, hvordan du kan dekorere din facade med væghængte planter.

Færdig plantevæg ved siden af brændeopbevaring med plantekasse på toppen

1: Opmåling

Start med at måle op på muren, og monter tre øskner i den ene side af rionettet og placer det efterfølgende derpå.

Vær opmærksom på, hvis din mur er af mursten eller beton, skal du huske at bore for inden. Hvis det er træ, kan du bare skrue øsknerne direkte i.

Opmåling på den ene side af nettet

Opmåling på den ene side af nettet

2: Afmærkning

Nu afmærker du den modsatte side med en blyant. Husk at brug et vaterpas så det hele hænger lige.

Afmærkning så rionettet hænger lige

Afmærkning så rionettet hænger lige

3: Lav løkker med patentbånd

Nu fjerner du rionettet fra muren, så der kan laves løkker med patentbåndet.

Løkke af patentbånd monteres på rionettet

Løkke af patentbånd monteres på rionettet

4: Montering af løkker

Løkkerne samles bagpå med korte bolte og skal passe til krukkernes omkreds.

Løkker af patentbånd sidder nu på rionettet

Løkker af patentbånd sidder nu på rionettet

5: Sæt rionettet op

Når du har monteret alle løkkerne, sættes rionettet igen op på muren i øsknerne. Nu kan du plante krukkerne til med dine favoritplanter.

Urtepotter er placeret i løkkerne på rionettet

Urtepotter er placeret i løkkerne på rionettet

6: Færdig plantevæg

En nem måde at give facaden farve og liv på.

Så er det fixet.

Færdig plantevæg med rionet

Færdig plantevæg med rionet

Se flere fix det selv-film