Du har sikkert prøvet at stå i malerafdelingen og ligne ét stort spørgsmålstegn. Det kan være overvældende med de mange forskellige slags maling og lige så mange forskellige typer pensler og malerruller. Hvad skal man vælge? Det er derfor godt at være forberedt, inden du går ind i butikken.
At finde de rigtige produkter til sit malerprojekt er vigtigt. I vores fix det selv-film og med denne guide hjælper vi dig med at få styr på de mest basale ting, som du skal være opmærksom på, inden du begynder at male.