Oliering af træmøbler???

Kapitler

Det skal du bruge

Rens møblet grundigt

Slib let med sandpapir

Påfør olien

Sådan olierer du møbler af træ

Har du et ubehandlet træmøbel, kan du puste nyt liv i det med en omgang olie.

Se vores fix det selv-film, hvor vi viser fremgangsmåden samt hvilke materialer, du skal bruge.

Materialeliste

Rens møblet grundigt

Hæld som start varmt vand i en spand, og tilsæt herefter trærens. Vrid en klud op til at rengøre dit møbel. Vær omhyggelig, så du får rengjort møblet i alle hjørner og kanter.

Sådan olierer du møbler af træ - rens møblet grundigt

Slib let med sandpapir

Hvis træet føles ru, kan du pudse det let med et stykke sandpapir med fine korn. Husk at slibe langs med årene. Fjern støvet med en tør klud eller en børste.

Sådan olierer du møbler af træ - slib let med sandpapir

Påfør olien

Nu er du klar til at give dit træmøbel olie. Husk, at du ikke må hælde olien direkte på dit møbel. Brug i stedet en pensel eller en klud til at fordele olien og følg anvisningen på olieproduktet i forhold til tørretid.

Har du brugt en klud til at fordele olien, er det vigtigt, at du skaffer dig af med den på den rigtige måde. Put kluden i en lufttæt pose, og smid den derefter i skraldespanden. På den måde sikrer du, at kluden ikke selvantænder.

God fornøjelse.

Sådan olierer du møbler af træ - påfør olien