Maling af væg???

Kapitler

Det skal du bruge

Rør grundigt i malingen

Brug en hvid base ovenpå tapen

Bland den ønskede farve

Sørg for at mætte malerrullen godt

Brug en pensel i hjørner og kanter

De store overflader

To lag maling er ofte nok

Fjern malertape, mens malingen er våd

Sådan maler du væggen

Uanset om du er flyttet eller bare vil give dit hjem et nyt look, kan en klat maling gøre underværker. Måske skal du have en ny farve på væggen? Du kan nemt selv blande den ønskede farve – du skal bare bruge hvid maling og tonepasta.

En nymalet væg kan give helt nyt liv til et rum. Se fix det selv-filmen eller læs trin for trin-guiden, hvor vi giver dig et par tips og tricks til, hvordan du nemt og enkelt kommer i gang med dit malerprojekt. Husk at afdække grundigt, før du går i gang. Se filmen afdækning inden maling.

Rør grundigt i malingen

Hver gang du åbner en spand med maling, skal du røre grundigt rundt. På den måde sikrer du, at malingen er blandet godt.

Sådan maler du væggen - rør grundigt

Brug en hvid base ovenpå tapen

Selvom du skal male en farvet væg, er det altid en god idé at bruge en hvid base ovenpå tapen på kanter, lyskontakter eller dørkarme. Så undgår du de små fejl, der kan opstå, når du fjerner tapen. Brug gerne en pensel til at male kanten.

Sådan maler du væggen - hvid base langs tape

Bland den ønskede farve

I vores eksempel skal væggen males grå. Du kan selv blande netop den farve, du ønsker ved at tilsætte toner til en hvid maling. Følg instrukserne på produkterne for at opnå den helt rigtige farve.

Sådan maler du væggen - bland den ønskede farve

Sørg for at mætte malerrullen godt

Gør nu en malerbakke klar og hæld derefter din maling ned i den. Mæt din rulle godt, men ikke for meget. Rul eventuelt noget af malingen af rullen for at undgå, at den drypper.

Sådan maler du væggen - mæt malerrullen

Brug en pensel i hjørner og kanter

Start med en pensel i hjørner og kanter og brug malerruller til de store overflader.

Vær opmærksom på at komme godt rundt om stikkontakter og andre genstande. Brug også her en mindre pensel og malerrulle - det gør arbejdet nemmere.

Sådan maler du væggen - brug pensel til hjørner og kanter

De store overflader

Dernæst skal den store overflade males. Du kan gøre dit arbejde lettere, hvis du bruger et teleskopskaft, som du kan fastgøre til skaftet af din malerrulle.

Husk at overlappe hver stribe, så du er sikker på, at hele væggen er jævnt dækket, og sørg for, at der hele tiden er godt med maling på malerrullen. Færdiggør altid hele væggen, så der ikke opstår ”striber” i farven.

Sådan maler du væggen - de store overflader

To lag maling er ofte nok

Nu er du færdig med første omgang. Når malingen er tør, er væggen klar til næste lag maling. Gentag processen – i de fleste tilfælde er to lag nok.

Sådan maler du væggen - to lag maling er ofte nok

Fjern malertape, mens malingen er våd

Når du er færdig med at male, skal du hurtigt fjerne alt malertape, mens malingen stadig er våd. Hvis du venter for længe, kan malertapen tørre sammen med malingen og blive svær at fjerne.

Efter du har fjernet malertapen, kan det være nødvendigt at gå efter med en lille pensel enkelte steder, og så har du en flot ny væg.

God fornøjelse med dit malerprojekt.

Sådan maler du væggen - fjern malertape, mens malingen er våd

Når du er færdig med at male, vil du sikkert gerne sikre, at pensler og malerruller kan bruges til flere malerprojekter. Se filmen rengøring efter maling, hvor vi viser, hvordan du rengør dine pensler og ruller ordentligt, så de er klar til flere penselstrøg i fremtiden.