Dyrk din egen basilikum
Med denne frøpose kan du dyrke din egen basilikum. Dette er sorten Genovese, som er den klassiske italienske basilikum, der er den mest almindeligt dyrkede. Basilikum kan bruges i pesto, pastaretter og mange andre steder.
Basilikum kan dyrkes både inde og ude. Udendørs skal den stå lunt og være i læ. Den forspires i marts-maj indendørs i såjord, og den spirer efter 10-15 dage. Herefter kan den plantes ud, når der ikke længere er risiko for nattefrost, eller den plantes om for at dyrkes indendørs. Klip jævnligt toppen af planten, så den forgrener sig bedre.
Kan høstes i juni-september.
Posens indhold rækker til ca. 25 planter.
- Sort: Genovese
- Forspiring: Marts-maj
- Plantning: Plantes ud, når nattefrosten er ovre
- Høst: Juni-september
- Rækker til: ca. 25 planter