Udskiftning af 2 toiletter i klublokalerne

20. februar 2025
Ansøger: Bjerringbro Dykkerklub
Vi har 2 toiletter i vores klublokaler, som er ved at være udtjente. De har en tendens til at ville løbe, og er ikke med dobbeltskyl. Vi kunne derfor godt tænke os at få dem skiftet til nye, så vi ikke har vandspild og samtidig spare på vandforbruget.
Bjerringbro dykkerklub har klublokaler i Bjerringbro. Vi er en klub som er åben for alle dykkercertifikater, og hvis hovedformål er at samles omkring dykning. Det er en hobby hvor man tilbringer meget tid sammen, både på dagsture og længere ture over flere dage, så kammeratskabet og det sociale fylder meget i klubben. Vi har fast klubaften hver onsdag i vores klublokaler, hvor vi samles og planlægger fremtidige ture, roder med dykkergrej og fortæller røverhistorier fra vores ture. Vi er derfor afhængige af at faciliteterne fungerer godt, og da vores klub ikke er så stor, så gør vi hvad vi kan for at optimere vores økonomi. Gamle løbende toiletter koster på vandregnskabet, så ved at få dem skiftet til nye velfungerende og vandbesparende vil vi kunne optimere. Derudover er vi jo afhængige i vores sport af et sund miljø, og kan vi spare på vandet bidrager vi også her. Vi håber i vil se med velvilje på vores ansøgning - og vi vil naturligvis dele et gennemført projekt på vores forskellige SoMe platforme, hvis vi kommer i betragtning. Vh Bjerringbro Dykkerklub

Ønskede materialer

9033992 Ifö Sign toilet S-lås 2
9037637 Toiletsæde til Ifö Sign hvid m/soft close 2