Renovering Klubhus - Bække Jagtforening

13. marts 2024
Ansøger: Bække Jagtforening
Har i hørt om Bække Jagtforening? Måske ikke, men det kommer i helt sikkert til! Det er en fantastisk forening i vild udvikling, der har formået at lave et generationsskifte i 7 mandsbestyrelsen som har en gennemsnitsalder på 33 år og tiltrække nye medlemmer. Det Lyder næsten for godt til at være sandt men det er det faktisk ikke, der er bare en lille hage, det er klubhuset som trænger til en omfattende renovering og det skal Jem og Fix fonden da helt sikkert hjælpe os med.

Kort om Bække Jagtforening Vi er en frivillig veldreven jagtforening som driver en flugtskydningsbane mellem Bække og Vorbasse. Vi tilbyder disciplinerne jagtskydning og Trapskydning Vi har formået til stor misundelse fra omkring liggende foreninger at få lavet et generationsskifte i rette tid. Bestyrelsen består af 7 mand med en gennemsnitsalder på omkring 33, ligeledes har vi formået at tiltrække nye skytter og er blandt andet er gået fra 5 hold til 8 hold i Ribe amts holdskydning hvor hold på tværs af foreninger skyder mod hinanden. Vi har ligeledes formået at få lov til at afholde Jysk Mesterskab samt kvalifikationsskydning til danmarksmesterskabet i Jagt skydning her i år 2024. Det er vi faktisk mega stolte af og glæder os til at vise vores fantastiske bane og at folk kan mærke det fællesskab vi har. Projektet Vores ellers dejlige klubhus på cirka 90 m2 med tilhørende overdækket terrasse er mere end 50 år gammel. Den er i sådan en stand at den virkelig trænger til en omfattende renovering og de ekstreme vandmasser har desværre været skyld i en oversvømmelse af klubhuset som selvfølgelig har forværret situation, en del af renoveringen bliver også at hæve hele klubhuset så vi sikrer os mod fremtidens vandmængder. Vi søger støtte til projektet fordi egenkapitalen i foreningen ikke på nuværende kan bære hele projektet selv og fordi vi som frivillige kommer til at yde en meget stor indsats til glæde for rigtig mange mennesker og det mener vi er værd at støtte. Hvem skal fixe det. Det skal vi selv. Vi har i foreningen både tømre, smede, elektrikere entreprenører faktisk alle håndværksmæssige faggrupper er repræsenteret og de vil alle gerne vil hjælpe os i mål med dette projekt. Så har i lyst til at støtte en forening i udvikling med et godt fællesskab som i fremtiden ikke bliver mindre af et nyt klubhus så er Bække Jagtforening et virkelig godt bud. Venlig Hilsen Søren Villumsen, Formand Bække Jagtforening.

Ønskede materialer

Undladt pga komplet renovering Undladt pga komplet renovering Undladt pga komplet renovering