Renovering af omklædningsrum (HASTER!)

12. januar 2024
Ansøger: Rosenhøj Boldklub
Kære Jem & Fix. Jeg søger på vegne af Rosenhøj BK, støtte til at renovere vores omklædningsrum. HVEM ER VI? Rosenhøj BK er en breddeklub som ligger i Hvidovre midt. Klubben ligger i mellem flere almene boligbyggerier og har altid vægtet det sociale arbejde højt, da klubbens faciliter aldrig har haft høj prioritering i kommunen. Det er dog alligevel lykkedes at skabe et træningsmiljø, hvor børn og unge trives og vi har da også sendt et par af vores tidligere spillere til finere adresser (Bl.a Daniel Agger, Michael Krohn-Delhi, Kim Christensen og Jonas Wind). BEGRUNDELSE: Klubben har de senere år haft svært ved at fastholde vores ældste ungdomsspillere og seniorspillere.. Det kan der være forskellige årsager til. Jeg har netop fået ansvaret for den gruppe spillere og her ønsker jeg at skabe bedre rammer og faciliteter for det gode træningsmiljø, som kan skabe mere motivation og trivsel. Vi vil have vores spillere til SELV at vælge foreningslivet til, fremfor sociale medier og andre isolerende tidsrøvere og her er et 'nyt' og indbydende omklædningsrum, som kan samle spillerne og sender de rigtige signaler - første skridt på vejen. PROJEKTET: Vi vil gerne bygge nye siddebænke af spærtræ med hvide bordben, som placeres i form af en hestesko, med en sektion i midten også, så vi på den måde får et mere 'åbent' rum, så der er plads til hele truppen/årgangen. Vi ønsker nye og lyse knagerækker. Derudover vil vi tilbyde vores HS1 og HS2 træningstøj til træning og der skal vi bruge hvide opbevaringsbokse til tøjet. UDFØRELSE: Det bliver seniorspillerne og trænerne, som skal udfører en evt renovering. AFSLUTNING: Jeg ved jeg er sent ude, men jeg er som sagt først trådt til i år og har naturligvis også vendt projektet med klubbens bestyrelse, som ikke kan bakke hele projektet op økonomisk, men som har sagt god for, at søge denne mulighed hos jer. Jeg ønsker inderligt at have færdiggjort projektet senest d. 27/1 og derfor håber jeg på en ULTRA hurtig behandling af vores ansøgning.

Ønskede materialer

9011457 Knagerække P4 Hvid 54,5 cm 26
9031794 Bordben Ø30 x 10 cm hvid 46
9061382 Curver Pure opbevaringskurv hvid 17 liter 50