Pralebænk på disc golf banen

06. marts 2024
Ansøger: Videbæk Borgerforening
Vi mangler et sted hvor vi kan sidde og hygge os efter et spil. Et sted hvor vi kan sidde og prale med vore gode kast og beklage os over hvor mange træer der er på banen og hvor meget de står i vejen når vi skal kaste. Kort sagt. Et sted hvor vi kan sidde og få en kold øl eller vand mens vi hygger os sammen.

Vi har i Videbæk meget få rekreative områder. Byens nye disc golf bane er et af de nyeste tiltag og det er blevet taget rigtig godt imod. Ifølge UDisc (en app som bruges til at føre score) har vi i 2023 haft besøg af 1054 forskellige spillere som tilsammen har spillet 3158 runder. Optællinger fra hele verden viser entydigt at man skal gange disse tal med 2-3 stykker da ikke alle bruger appen. Vi taler altså op mod 10.000 runder af 3000 forskellige mennesker. Disc Golf Vest har i år afholdt 5 turneringer på vores bane. De tæller blandt andet en afdeling af Fairway Cup, Oldie-Tour og Amatør DM. Banen benyttes ud over private mennesker også af områdets skoler, klubber, foreninger og til firmaevents. Vore brugere er i aldersgruppen fra 1 klasse og op til seniorer over 70 år. Efter spillet er der mange der gerne vil sidde lidt og snakke runden igennem, prale af gode kast de har lavet, beklage sig over de dårlige og i det hele taget bare hygge sig sammen. Derfor er det vi mangler mest et sted spillerne kan sidde og hygge sig efter spillet. Vi søger støtte til 4 Bord-bænkesæt som 2 nye spillere og banens initiativtager skal bygge. Videbæk Borgerforening arbjeder for "at Videbæk til stadighed er et godt sted at bo." Læs mere på: https://videbaek.dk/om-borgerforeningen Venlig hilsen Kim Engrob Bøndergaard.

Ønskede materialer

9064631 Universalskrue Basic 5,0 x 100 mm 90 stk 2
9036265 NKT Fasteners bræddebolt M10 x 100 mm 2 stk. 32
9057366 Imprægneret reglar 45 × 120 × 3600 mm 50
9057302 Imprægneret reglar 45 × 70 × 2400 mm 10