Ny Barriere i Ridehal

13. februar 2025
Ansøger: Kongerslev og Omegns Rideklub
Vi er en rideklub med 78 aktive medlemmer og et fantastisk fællesskab mellem store og små, samt på tværs af interessefelter. Alderen på vores medlemmer spænder fra 4-75 år. Vi har en ridehal, som er opført i 1999 og barrieren er 15 år gammel og trænger virkelig til en udskiftning. Den er rådden i bunden og temmelig ustabil.
Ridehallen benyttes dagligt af både ridehold, og enkelt ryttere som får rideundervisning, opstaldede ryttere, som træner deres heste samt træning af heste for hestevogn gennem vores køreforening. Ydermere bruges hallen til vores mange årligt tilbagevendende begivenheder som dressurstævner, springstævner, ringridningsturneringer, ridelejre samt køb-salg-bytte dage. Vi ønsker os materialer til at opføre en ny barriere omkring vores indendørs ridebane. Vi afholder ca. to gange om året arbejdsdage, hvor medlemmer og deres familier møder op og støtter fællesskabet med deres hjælp til at udføre forskellige arbejdsopgaver. Så vi planlægger at afholde en arbejdsweekend for opførelse af barriere, hvis vi er så heldige at modtage materialerne fra jer.

Ønskede materialer

9065531 Brunimprægneret terrassebræt 350
9038125 Fundablokke 120
9057360 Imprægneret Reglar 100
9000948 NKT fastners 32
9814769 Aalborg Portland cement basis 20