Hegn til ridebane

09. marts 2025
Ansøger: Børkop rideklub
Jem og fix arena. Vi søger støtte til hegn om vores springbane, så alle medlemmer kan benytte banen og vi kan afholde stævner for klubbens medlemmer og udefrakommende.
Vi søger støtte til materialer til et hegn omkring vores springbane. Vi har banen, men mangler hegnet rundt om, så alle klubbens medlemmer kan benytte banen, samt afholde stævner for rytter i klubben og udefra (lovkrav omkring dette), så vi kan sprede kendskabet til vores skønne rideklub. Klubben består af medlemmer i alle aldersgrupper og på alle niveauer i både spring og dressur. Klubben ligger naturskønt i Børkop med åen i baghaven omkranset af træer, togbanen og med byen rundt om hjørnet. Det er en klub, hvor der er plads til alle uanset om du rider dressur, spring, tur eller hygger. Der er både privat opstaldning og elevskole med 8 elev heste/ponyer. Vi er en lille klub med begrænset økonomisk råderum og en del vedligeholdelse og derfor vil det gøre en stor forskel med støtte til materialer til hegnet. Hvis vi er så heldige at få støtten, så vil klubbens handymænd og kvinder stå for opsætningen. Og banen skal jo så selvfølgelig opkaldes efter Jem og fix og kommer så til at hedde “Jem og fix arena”

Ønskede materialer

9057374 Imp. fyr stolper 97x97x2100 mm 32
9059401 Imp. fyr brædder 25x125x3600 mm 170
9057358 Imp. Reglar 45x95x2400 mm 4
9057360 Imp. Reglar 45x95x3600 mm 4
9045541 Beslag til havelåge 2