Gårdhave til legestue imellem Brøndby Strand højhuse

08. juli 2024
Ansøger: Brøndby Boligselskab afd. 606
Med en spirende og sprudlende gårdhave vil vi skabe et uderum, som kan styrke børns sundhed, motorik, naturforståelse og sociale evner og skabe en tryg overgang til børnehave og skole. Med jem & fix-materialer får børn og mødre et rum i den friske luft, hvor de kan forstærke bånd mellem mor/barn og barn/barn samt sikre netværk og undgå ensomhed og isolation. Med haven bliver udeliv et naturligt element mod trivsel, stabilitet og ’mod på livet’ i vores arbejde rundt om hele familien.
Vi er en boligsocial legestue i en tidligere børnehave mellem Brøndby Strands højhuse. Vi er i et Forebyggelsesområde med en del sårbare familier. I legestuen arbejder vi med børn fra 0-5 år og deres mødre. Vores mål er at gøre børnene klar til ordinære dagtilbud eller skole, så vi arbejder med samme strukturer og rutiner og gør også forældre klar til overgangen. Vi skaber mødre-netværk, da mange har oplevet ensomhed ved at gå hjemme. Vi rådgiver om alt fra børns udviklingstrin til karrierevejledning, så de rustes til at komme ud og følge egne drømme og visioner. For at sikre børnene trivsel arbejder vi (via forældrene) på mange planer omkring barnet: Motorik, sundhed, sociale kompetencer og sprogfærdigheder. Derfor er vi mange fagligheder i huset: 1 boligsocial familievejleder, 1 musikterapeut, 1 boligsocial job- og uddannelsesvejleder, 1 boligsocial økonomi- og socialrådgiver. Desuden er der tilknyttet 2 sagsbehandlere fra det lokale jobcenter. Faglighederne gør, at vi kan støtte familierne i hele deres livssituation, så børnenes trivsel også sikres gennem familiens samlede stabilitet. I legestuen har vi over tid igennem donationer fra frivillige og den lokale genbrugsplads fået skabt nogle fantastiske indendørs rammer for vores aktiviteter med børn og forældre. Det ønsker vi nu også at gøre i vores udendørs arealer, som har været helt tomme, siden vi flyttede ind. Med materialerne fra jem & fix vil vi skabe et uderum for børn og familier, hvor vi i den friske luft og i frie rammer kan styrke børnene i bevægelse, motorik, forståelse for naturen og knytte bånd og relationer – både børnene imellem, mødrene imellem og ikke mindst mellem mor og barn. Vi håber I vil hjælpe os til at få skabt nogle rammer for nogle fantastiske børn og mødre, som allerede er godt på vej imod et mere stabilt og trivselsfuldt liv, men som mangler nogle konkrete redskaber og materialer for bedre at kunne motivere og inspirere børn og mødre til at komme ud under åben himmel sammen.

Ønskede materialer

9063907 Legehus grå/sort 148 x 132 cm - Nordic Play 1
9026729 Frugttræer mix 23 cm potte – flere sorter 2
9044582 Calima underfad antik Ø32 cm 6
9044578 Calima potte antik Ø35 x H30,8 cm 6
9065972 Tulipanbusk Magnolia 19 cm potte 1
9065981 Nøddetræ mix 22 cm 1
9065982 Græsser mix 17 cm 1
9065975 Gyvel mix 14 cm 1
9358573 Vandkande 10 liter 1
9065119 Vandkande til børn koksgrå 24 x 13 cm - Garden 6
9039889 Plantekasse på hjul sort 94 x 54 x 45 cm 6
9049728 Selvvandingskasse grå - 79,6 x 39,8 x 29 cm 6
9054393 Espalier til plantekasse 6
9048879 Whiskytønde i trælook 6
9050030 Hozelock slangeopruller til væg 25 meter 1
9063327 Tralle plantebord sort 115 × 32 × 80 cm 1
9036863 Betonbør 110 liter/150 kg punkterfri hjul - Garden 2
9031242 Junior trillebør 2
9048894 Plantesæk sphagnumfri til økologisk dyrkning 50 liter - Grønne Fingre 6
9042192 Bord/bænkesæt i 42 mm brunimprægneret fyrretræ 4
9066593 Nordic Play sandkasse m/låg, bænk og sand 120 x 120 cm 3