FDF Århus 14 - Opbevaring af udstyr

18. maj 2024
Ansøger: FDF Århus 14
Vi mangler i Århus 14 en god opbevaringsløsning til vores patrulje grej i vores nye faciliteter. Vi har for nyligt været nødt til at rive ned og bygge nyt, hvilket har taget tungt på kredsen økonomi, og indskrænket vores areal væsentligt. Vi søger derfor penge til at bygge nye opbevaringsmuligheder der er sikkert at sende vores børn ind til, og hvor vi som frivillige ledere, let og overkommeligt kan finde udstyr og grej til vores møder/lejre.
I kredsen har vi ledere en klar vision om at møde børnene hvor de er, vi ønsker at give dem et ståsted gennem FDF, et sted hvor de kan komme når de er pressede og føle sig fri. Vores aktiviteter rammer bredt; heriblandt, leg, kristendom, førstehjælp, natur og udeliv. Især natur og udelivet holder vi et stort fokus på at vise vores børn, da dette ikke nødvendigvis er så stor en del af bylivet for århusianske børn. Derfor har vi også en del udegrej vi mangler mulighed for at opbevare korrekt. FDF Århus 14 flyttede i sommeren 2024 i nye faciliteter, efter at være nødt til at nedrive vores gamle kredshus grundet slitage og aldring at bygningen. Vi gik sammen med Vorrevangskolen i Århus, hvor vi fik et lokale i en nybygget fløj af skolen, samt et skur til vores udendørsgrej. Udgifterne til nedrivning og nybyg af faciliteterne har været en væsentlig udgift for vores lille kreds, især grundet vores kreds placering i et lavindkomstområde. Vores placering gør nemlig at mange af vores børn kommer fra familier der bruger fritidskort for at kunne finansiere fritidsaktiviteter for deres børn, og dermed er vores kontingent nød til at være absolut minimum. Vi har i dag et isoleret skur, men pengene til at bygge reoler mv. har vi ikke for nuværende. Derfor er det hele i (u)organiserede bunker. Vi har et stort ønske om at få bygget reoler og ophæng til vores grej, så vi trygt kan sende vores børn ind i redskabsskuret uden at være bange for de falder i save, økser knive mv. Vi har byggekræfterne blandt vores ledere og unge medlemmer, og et klart gåpåmod til en bygge-dag i frivillighedens tegn. Videoen vi har sendt jer, blev lavet af vores mellemstore børn, piltene.

Ønskede materialer

9057329 T1 spærtræ 50 x 100 mm x 4,2 m. 47
9050073 Krogsæt til redskaber 4 stk 1
9020628 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 6,0 x 120 mm 100 stk. 1
9050213 OSB-3 plade TG4 18 mm - 2397 x 600 mm 13
9057350 Høvlet forskalling 25 x 50 mm 1
9033432 NKT Fasteners SPUN+ skrue elz. 5,0 x 40 mm 200 stk. 1
9043136 Hulplade 60 x 140 x 1,5 mm 34