Færdiggøre foreningens opholdsstue

05. november 2024
Ansøger: Team Turbo
I begyndelsen af 2023 fandt en gruppe bilinteresserede sammen for at skabe et fællesskab, hvor vi kunne dele vores passion under ordnede forhold. Team Turbo er mere end blot et værksted; vi er en gruppe, der vægter sammenhold og det sociale højt. Vi sætter en kæmpe ære i at skabe et rum, hvor folk mødes og støtter hinanden – også i de kolde vintermåneder, hvor mange ellers har tendens til at trække sig tilbage.
I foråret 2023 var vi to personer der lejede os ind på et værksted, som vi åbnede for vores omgangskreds. I løbet af sommeren blev værkstedet hurtigt populært blandt venner og bekendte, og for at give stedet en fælles identitet døbte vi det "Team Turbo." Den 23. juni 2023 blev Team Turbo officielt etableret, og vi begyndte at deltage i lovlige biltræf hvor vi fik endnu flere med i fællesskabet. Da efteråret kom, blev det tydeligt, at vores værksted manglede komfortable rammer – det blev koldt, støvet og mindre indbydende. For at skabe lidt varme købte vi et telt fra Jem & Fix og isolerede det med vintermåtter. Dette fungerede til en vis grad, men efterhånden blev vi for mange til det lille telt. Den 1. november 2023 etablerede vi en officiel forening og besluttede på sigt at indrette første salen som opholdsstue, så vores medlemmer kunne få et fast sted at mødes og opholde sig under sikre og komfortable forhold. Men da vinteren nærmede sig slutningen, kollapsede teltet, og vi stod nu uden et sted at være. Vi begyndte derfor at købe byggematerialer til at opføre en ordentlig opholdsstue på første sal, finansieret af vores formand og mig selv med midler på ca. 8.000-10.000 kr. Desværre har vores private økonomiske situation ændret sig, og vi har ikke længere mulighed for at dække udgifterne til at færdiggøre projektet. Derfor søger vi nu økonomisk støtte hos Jem & Fix, så vi kan få realiseret vores vision og sikre, at vores forening har et ordentligt sted at samles. Det er beskrevet i vores vedtægter, at alle medlemmer skal have adgang til opholdsstuen og værkstedet, som er en vigtig del af vores fællesskab. Vi håber, at I vil overveje at støtte vores projekt, så vi kan fuldføre opførelsen af opholdsstuen og skabe en varig ramme for vores forening.

Ønskede materialer

9057296 Reglar 47 x 100 mm x 3,0 m. 20
9057295 Reglar 47 x 100 mm x 2,4 m. 20
9064791 Wallmann gulvkiler rød 30 stk. 10
9057297 Reglar 47 x 100 mm x 3,6 m. 40
9039068 Glasuld ISOVER Basic formstykker 95 mm 25
9048209 OSB-3 plade SE 10 mm - 1197 x 2390 mm 40
9014299 Gulvspånplade TG4 22 mm - 61,5 x 180 cm 20
9035564 Dampspærrefolie 0,2 mm, 2 x 25 m 3
9059897 Qlima S-5426 varmepumpe med wifi 1
9042594 Qlima rørsæt kit 1 til Qlima 1
9064196 Laminatgulv Fix-It eg plank 20
9035552 Parketunderlag 2,2 mm 4
9054291 Fodliste glat fyr hvid - 14 x 55 mm x 3,6 meter 8