En rigtig crawler bane til fjernstyrede modelbiler hvor alle kan være med.

03. juli 2024
Ansøger: Aarhus RC Bashers
En rigtig crawler bane til fjernstyrede modelbiler hvor alle kan være med. Som det fremgår af videoen, er vores nuværende bane til RC-biler (fjernstyrede modelbiler) ikke særlig hensigtsmæssig, især er den på godt jysk træls for ham, der lægger ryg til! Derfor vil vi bygge en rigtig bane i træ, så vores medlemmer og andre interesserede har et godt sted at køre. Så de personer, der ikke kan styre de store, hurtige RC-biler også kan have et sted, hvor de kan hygge sig med deres crawler RC-biler.
RC-bil hobbyen (kørsel med fjernstyrede modelbiler, se mere på www.aarcb.dk) er blevet populær, men der har indtil for nylig ikke været et sted at køre med bilerne i Aarhus-området. Derfor etablerede vi i 2022 Aarhus RC Bashers, som er en forening, hvor alle interesserede kan komme og køre på vores baner og område, og hvor der også er mulighed for at få hjælp til at komme i gang med denne hobby. Det er en hyggelig og lærerig hobby, hvor alle kan være med (folk med diverse fysiske og psykiske skavanker, som kan have svært ved at deltage i andre sportsgrene, kan ofte være med her – vi har f.eks. medlemmer med autisme og medlemmer i kørestol). Det er en hobby med stor aldersspredning, og vi ser mange nye voksen/barn medlemmer for tiden. Der køres kun med elektriske RC-biler. Vores nuværende baner er anlagt som ”racer baner” hvor der køres stærkt, men det er ikke alle, der kan være med her. Derfor vil vi gerne anlægge en såkaldt ”crawler bane” hvor fokus ikke er på at køre stærkt, men på forsigtigt og velovervejet at vælge den rette vej gennem en bane. Det er en disciplin, der tiltaler bredt, og især er der mange ældre og børn, som ikke kan styre de hurtige racer RC-biler, der kan være med her. Her er farten lav og hyggen i højsædet. Vi søger støtte, da vi som nystartet forening ikke har mange midler og ikke selv kan finansierer dette projekt. Medlemmerne i foreningen vil i fællesskab selv bygge crawlerbanen, vi mangler bare materialerne.

Ønskede materialer

9049683 Weber Stolpebeton 15 kg 10
9055105 Imp. stolper høvlet 90 × 90 × 2700 mm 15
9057373 Imp. stolper fyr 75 × 75 × 3000 mm 15
9057388 Imp. terrassebrædder fyr 32 x 125 mm x 3 meter 25
9057353 Imp. ru brædder 16 × 100 × 2400 mm 25
9057360 Imprægneret reglar 45 × 95 × 3600 mm 20
9063674 Imp. forskalling 25 × 50 × 4200 mm 20
9060077 Imp. høvlet panel fyr 28 × 45 × 3600 mm 15
9057357 Imp. lægter fyr 38 × 57 × 3600 mm 15
9610172 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 4,0 x 30 mm 200 stk. 1
9033433 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 4,0 x 40 mm 200 stk. 1
9000951 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 5,0 x 50 mm 200 stk. 1
9000952 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 5,0 x 60 mm 200 stk. 1
9000954 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 5,0 x 80 mm 200 stk. 1
9610184 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 6,0 x 100 mm 25 stk 2