Dragebordet

01. juli 2024
Ansøger: Rudme Festival
Dragebordet er et 30 meter langt borde/bænkesæt, som skal indgå som et kunstværk og et samlingspunkt på Rudme Festival. Det kunstneriske langbord er designet af unge møbelsnedkere og bygget i fællesskab med unge frivillige, der derigennem stifter bekendtskab med snedkerfaget, entreprenørskab og iværksætteri. Top og bund af bord og bænk er skåret i organiske former, som en drage, der slanger sig gennem festivalslandskabet og skal danne ramme for forskellige events, bl.a. store fællesspisninger.
Rudme Festival er en musikfestival på Fyn, der i år 2024 bliver afholdt for syvende gang, hvor vi kan byde velkommen til 1700 gæster. Vi er en non-profit forening skabt af unge og vores arrangørgruppe består af 40 frivillige i alderen 18 til 30 år fra hele landet. Selve festivalen er dog bygget op af mange flere hænder, da vi i ugen op til festivalens start afholder Rudme Lejr, en bygge-lejr hvor op mod 150 unge deltager som frivillige. Netop dette aspekt er en vigtig del af festivalens værdigrundlag, da vi aktivt arbejder på at få flere unge engageret i kulturel udfoldelse og frivillighed. Bordet skal bygges i løbet af Rudme Lejren, der løber af stablen fra d. 14 til d. 18 juli, og stå færdigbygget til festivalens start d. 18 juli 2024. Møbelsnedkere vil være fungerende projektledere af konstruktionen, hvor frivillige deltagere under Rudme Lejr vil hjælpe til og dermed få kendskab til snedker- og håndværksfaget. Derudover prioriteres også materialer til at give bordet et flot blikfang, i form af spraymaling, der skal males som drageskæl og dermed være en del af et ambitiøst æstetisk udtryk, som er en vigtig del af Rudme Festival. Økonomisk støtte af Dragebordet fremmer et fællesskab omkring et kunstnerisk langbord af godt design og håndværk, som byder ind til samlende events på tværs af alle vores dejlige festivalgæster. Det er vigtigt for os at arbejde med bæredygtige og ordentlige materialer, så vi kan have glæde af at genbruge vores projekter i festivalens fremtid. Vores festival vokser hvert år i antallet af gæster, ambitiøse kreative projekter og facilitering af disse, og derfor søger vi i år støtte til opbygningen af Dragebordet for at udvide vores byggetekniske projekter. Såfremt vi er heldige at modtage støtte fra Jem og Fix og dermed kunne realisere 'Dragen', vil vi kunne kreere en masse billede- og videomateriale fra festivalen, som I ville kunne bruge både som dokumentation og som fremtidig inspiration for andre fonde ansøgere.

Ønskede materialer

9054770 Krydsfiner nåletræ 80
9610170 NKT Fasternes SPUN + Climate skrue 10 pk
9057356 Imp. lægter fyr 100
9051964 Spraymaling gul blank 15
9051967 Spraymaling metal protector zink 6
9051981 Spraymaling kobber 10
9051961 Spraymaling guld blank 20
9051976 Spraymaling grøn blank 7
9051982 Spraymaling rød blank 15
9051980 Spraymaling alu blank 8
9051956 Spraymaling sort blank 15