Brede Havekiosk i Brede Gartnergård

01. marts 2024
Ansøger: brede havekiosk
Fra foråret 2024 kommer der til at ske nye ting i Brede Gartnergård, som har stået tom siden udgangen af 2022. Jeg kommer indtil udgangen af 2025 til at overtage driften af haven, orangerierne, og udendørs området, mod at der er blevet stillet et lokale til rådighed, hvor jeg kan rense økologiske blomsterfrø, dyrket på Mangholm økologiske landbrug ved Hillerød. Planen er at forvandle den gamle gartnergård til et sandt blomsterparadis, til glæde for de involverede og havens besøgende.

Hej ! Jeg hedder Rikke Lentz. Jeg er uddannet socialrådgiver, med en kandidatgrad i Social Entrepreneurship and management fra RUC. Jeg har siden 2017 arbejdet som social iværksætter og selvlært økologisk blomsterbonde på Mangholm økologiske landbrug, hvor jeg idag forpagter 4000 kvm økologisk jord. Min virksomhed Brede Havekiosk, og er en registreret socialøkonomisk virksomhed. Det betyder, at det sociale ben altid har haft en stor rolle i den tilgang, jeg har beskæftiget mig med at dyrke blomster. Der har altid været arbejdsledige tilknyttet, samt frivillige, som ofte også har været ledige, pga. stress I tiden på Mangholm, har jeg forfattet 2 bøger, om økologiske blomster. Jeg har nydt at være udenfor i det fri 9 måneder om året. Vi har knoklet med at få de økologiske blomster solgt, som et alternativ til den konventionelle blomster industri, med kontinent-lange transportruter og en masse unødvendig og sundhedsskadelig kemi involveret. Jeg erkender nu, at have været tidligt ude, og det har været en kamp at få enderne økonomisk til at mødes. Produktionen af danske økologiske frilandsblomster er meget arbejdstung, og der skal være mange hænder involveret i processen. Jeg har naturligvis også haft ansatte tilknyttet, der har båret ansvaret for produktionen, pakningen mv, sammen med mig. Salgsdelen har således aldrig været afhængig af de frivillige eller arbejdsledige. Men sandheden er, at enderne ikke kan mødes på en tilfredsstillende måde. Det er jeg blevet træt af, og var i 2023 selv tæt på at blive stressramt. Jeg traf da en beslutning om, at tingene skal gøres anderledes fremover. Derfor har jeg kastet mig over dette projekt, hvor jeg bruger min tid frivilligt, fordi jeg tror på verden har brug for disse grønne oaser. Til opstart af projektet søger jeg hjælp fra flere. Indtil videre har Fiskars og Jysk Havemuld sagt ja, til at give nogle produkter gratis, mod omtale på et skilt i haven, for alle besøgende. Planen er at afholde workshops og Pop op havekiosk

Ønskede materialer

Varenr.: 9054768 Trallebænk drivtømmer 5
9035704 Foldebord 8
9059120 Knæskånepude 5
9049290 Klapstol 10