Belægning under to spillerbokse (fodbold)

01. maj 2024
Ansøger: Ølstykke Fodbold Club
Ølstykke FC har sparet midler op til at indkøbe 2 spillerbokse til bane 2 på Ølstykke Stadion. At have spillerbokse til rådighed ifm. med kamp, betyder meget for komforten, både for ude- og hjemmehold. Det giver også et ekstra indtryk af imødekommenhed. Det er især klubbens sekundære hold der spiller på bane 2 (fx. ungdomshold, old boys og superveteraner). En god oplevelse på banen bidrager til glæde og fastholdelse i sporten - en oplevelse vi også ønsker at give sekundære hold.
Idet vi håber på en hurtig afgørelse af vores ansøgning (da omtalte spillerbokse er ankommet til stadion), giver hermed nedenfor et oprids af, hvem vi er og hvad vi står for. God læselyst. Som medlem af Ølstykke Fodbold Club (ØFC) kommer man med i et fællesskab, hvor man møder spillere af alle køn, i alle aldre. Vi har aktive fodboldspillere fra 2-82 år og vi skaber rammerne for alle spilleres fodboldmæssige udvikling, fysiske sundhed og sociale fællesskab. Vi påtager os samfundsansvar, og har fx. netop i 2024 søsat "FC Demens" som er træning én gang om ugen, for demensramte borgere. ØFC har en god organisering, og over 100 frivillige løfter i flok. Således har vi i 2023 hjulpet hinanden med at istandsætte vores klubhus (maling, rengøring, møbelistandsættelse, dekoration) samt vores udendørs omgivelser, bl.a. bane 1 og 2, hvor der er blevet malet og istandsat. Vi har taget initiativ til at lave klubbens forhave, med pannabane (en lille fodboldbane), opholdsmøbler og om lidt også blomster. Midlerne til alle vores projekter er samlet ind bl.a. via spillernes indsamling af pant i 2023 (et projekt med DIF og Dansk Retursystem), samt ansøgninger til et par fonde, som har hjulpet med midler til pannabaneunderlag, borde/bænke og spillerbokse. Ca. 30% af udgifterne til ovennævnte er finansieret via klubbens egen økonomi. Til vores nye spillerbokse ønsker vi os brændende et flot flisebelagt underlag på 2 x 10 m2. Derfor tillader vi os hermed at ansøge ”I fixer, vi støtter" -puljen om materialer til at etablere flisebelagt underlag. Klubbens frivillige sørger for at få det lagt.

Ønskede materialer

9060278 Fibertex WeedControl ukrudtsdug 1 x 20 mete 1
9049682 Cempexo Støbebeton 15 kg 2
9040880 Brolæggergrus 0/8 mm - Safestone 2
9040871 Afrettersand 0/4 mm - Safestone 2
9049721 Haveflise Nordic-Line grå 60x60x5 cm 56