Bad og toilet til aktivitetshallen
13. september 2021Ude midt i skoven oppe på Brøndbjerg ligger stedet, My-soleyś Aktivitetsforening, hvor der er plads til alle børn, unge og gamle med og uden særlige udfordringer. Vi er en nystartet forening, der har til formål at støtte op omkring aktiviteter for alle børn, unge eller ældre med eller uden særlige behov. Her skal der være plads til alle, og aktiviteterne skal især være fremmende for deltagernes trivsel og sociale færdigheder.
Vi ligger vægt på, at aktiviteterne gør, at de store hjælper de små, og at de små lærer af de store. At alle tager ansvar for hinanden. Vi startede foreningen i 2019, og har i dag ca. 30 aktive medlemmer og deres familier. Foreningen har været vært for Aktiv ferie og for Aktivitetsuge i 2020. Ridelejr for små og store børn i meget små hold, da børnene kommer fra plejefamilier, eller er særlige udfordrede socialt, psykisk, hvilket gør, at det ikke er muligt at komme på en rigtig ridelejr. Vi har givet ”fri plads” til børn, som kommer fra udsatte familier uden mulighed for at deltage pga. økonomien, og hvor man ikke har valgt at søge hos kommunen, da der er nok øjne på familien i forvejen! Vi har holdt Corona-skole for 4-6 børn, som ikke trives i kommunens pasningsordning. Vi har i det daglige aktiviteter, som ridning for børn og unge med særlige behov.. Alle søndage hele året rundt har vi ridning for hele familien, og stedet har i 2020 bygget en aktivitetshal, hvor man kan ride, træne hunde, spille bold spil, holde fastelavn, holde kæphestestævner - ja kun fantasien sætter begrænsninger her.
De særlige senstive børn har brug for, at deres faste fritidsaktiviteter ikke aflyses pga. vejr. Derfor ønsker vi at søge om materialer til at lave et badeværelse i hallen. Da vi ønsker, at alle kan komme her, vil vi lave det, så det er handicapvenligt med skydedør og mulighed for bad, hvis ”uheldet” er ude! Vores medlemmer er GODE til at bakke op, så hvis I Støtter, så Fixer vi det selv!
Ønskede materialer