Radisefrø i såbånd for nem såning
Denne frøpose giver dig radiser i sorten ‘Pernot Claire’, som giver aflange radiser med hvid spids. Radiser er nemme at dyrke, og de kan spises rå eller kogt. Frøene er i såbånd, som gør det rigtig nemt at så. Der laves først en rille/fuge i 1-2 cm dybde til frøene, rillen vandes, og efterfølgende lægges såbåndet i. Med såbåndet får du en lige række, samtidig med at frøene ligger i den rette afstand til hinanden. Der skal derfor ikke tyndes ud i frøene.
Radiser trives bedst i en let, Ph-neutral jord, og såbåndet med frøene sås i april-juni - gerne på et solrigt voksested. Frøene spirer efter 10-15 dage, og høstes ca. 30 dage efter spiring. Høstning er normalvis i maj-september. Det anbefales at plukke de største først, så udvikles de øvrige efterhånden. Radiser skal have jævnlig tilførsel af vand, for ellers bliver de beske i smagen. Du kan med fordel anvende fiberdug for at undgå insektangreb og samtidig fremme udviklingen.
Posens indhold rækker til ca. 7 meter. Radiserne er etårige.
- Sort: Pernot Claire
- Plantning: April-juni
- Høst: Maj-september
- Rækker til: ca. 7 meter