Grønne Fingre plantesæk 50 liter
Denne plantesæk er velegnet til grøntsager, sommerblomster og meget mere. Den kan anvendes i drivhuset såvel som i haven og på altanen til både plantning, dækning og topdressing. Den indeholder gødet jord med næring nok til de første uger.
Indeholder 50 liter.
Sådan bruger du plantesækken:
Anvendelse:
Hvor mange planter bør man plante i hver plantesæk?
- Agurker og tomater er store planter, som skal have en halv plantesæk til rådighed.
- Peberfrugt kan der være 3 af i en plantesæk.
Udbyttemæssigt er det vigtigere, at planterne har god plads, så de udvikles godt, end at man har mange planter. Pladskrævende planter fx meloner, græskar og agurker plantes bedst i de yderste felter. Urter, persille og purløg kræver mindre plads.
Inden brug:
- Vend plantesækken på siden, og pres så jorden i posen løsner sig
- Vend sække med bunden op og skær nogle snit i bunden af plantesækken
- Vandes med ca. 8-10 liter vand i hullerne, og lad ligge i ca. ½ time, så vandet fordeler sig i posen og jorden bliver gennemvåd
Plantning direkte i posen:
- Vend plantesækken med forsiden op, der hvor den skal ligge
- Skær hul på oversiden til 2 eller 3 planter
Plantning i kapillærkasse/selvvandingskasse:
- Læg posen i kapillærkassen med forsiden op
- Skær hul på oversiden til 2 eller 3 planter
- Efter der er skåret hul, trykkes jorden ned i rørene i bunden af kapillærkassen
Efter plantning:
- Vand med ca. 4-5 liter vand pr. plante
- Vand langsomt så det synker ned i posen og ikke løber ovenud
- Der vandes dagligt de første 2 uger
- Det er vigtigt, at der hele tiden er ca. 3 cm løs jord fra plantesækken ovenpå planteroden, så rødderne ikke tørrer hurtigt ud
Næringsrig kvalitetsmuld fra Grønne Fingre
Hos jem & fix finder du et kvalitetssikkert udvalg af næringsrig jord fra Grønne Fingre til krukker, blomsterbede og køkkenhaver. Med muld fra Grønne Fingre er du garanteret at få et muldprodukt af høj kvalitet med dig hjem, som kan bruges til dyrkning af alt fra alskens flotte planter til delikate afgrøder.
Grønne Fingre muld indeholder primært sphagnum, også kaldet lys og mørk tørv, og derudover indgår der også varierende mængder af træ- og biofibre i mulden, som tilsættes for at fremme en rigtig god og effektiv jord til plantedyrkning. Muld, bestående af sphagnum og træfibre, er et anerkendt voksemedie, der bruges af professionelle gartnerier i hele verden, bl.a. fordi træfibre tilfører luftighed til mulden.
Grønne Fingre anvender ligeledes biofiber i udvalgte muldprodukter, der er et organisk biprodukt fra fremstillingen af biogas. Udover at være et cirkulært produkt, så har biofiber enestående egenskaber som plantegødning, da det er af organisk oprindelse og derfor indeholder en masse næringsstoffer, der er gavnlige for planter.
Bemærk at tilsætningen af biofiber medfører en naturlig kompostering, hvilket betyder, at der kan forekomme kortvarige lugtgener ved anvendelse af mulden. Komposteringen er helt normal, og ganske ufarlig, og den påvirker hverken plantevæksten eller kvaliteten af afgrøderne.