I jem & fix støtter vi Ungdommens Røde Kors’ ferielejre
Vi er stolte af sammen med Ungdommens Røde Kors at give gode sommerferieoplevelser til børn, hvis forældre ikke har overskuddet til at holde ferie. Mange børn i Danmark har nemlig ikke udsigt til at opleve en masse spændende i sommerferien. Det er børn, der vokser op med misbrug, sygdom, ensomhed eller fattigdom som en del af hverdagen. Derfor støtter vi Ungdommens Røde Kors, som i år arrangerer 22 ferielejre for mere end 1400 børn. Det betyder alverden for børnene, at de efter sommeren kan komme tilbage i klassen og har en masse ferieoplevelser at fortælle om.
På ferielejr får de en uge fyldt med sjove aktiviteter og succesoplevelser. Mads, barn på ferielejr, fortæller:
- Det er en helt anden måde at være sammen med voksne, end jeg er vant til. De voksne på ferielejr er her for vores skyld. De er her for de børn, som har det svært.
På ferielejren er der også 900 unge frivillige, som alle skal have stor cadeau for deres prisværdige engagement i at give børnene positiv opmærksomhed og succesoplevelser, når de tager på kanotur, holder skattejagt eller leger vandkamp. Oplevelser og nærvær, som børnene kan leve højt på et helt år!
"Alle respekterer hinanden på ferielejr, du er ikke den der særling. Tidligere ung på ferielejr |