Opbevaring af prinsessekjoler 13. september 2019

støttet
/3

Vi er en nonprofitorganisation, som laver arrangementer for alvorligt syge pige og har gjort det siden 2016. Gennem årene har uge 37 været afsat til prinsesseuge, altså en hel uge hvor der er arrangementer på 3 forskellige steder i landet. Her kommer 2 prinsesser hver sted sammen med deres familier og bliver max forkælet af alle de skønne frivillige som vil hjælpe. Her er der både makeupartister og fotografer, som frivilligt bruger deres tid på at forkæle pigerne. Efter sådan et arrangement får hver pige tilsendt en fotomappe med billederne i, hvilket er til stor glæde, også når sygdommen vinder og der kun er minderne tilbage. Tidligere har vi haft kjolerne i papkasser, men det ganske danske vejr tillader ikke brugen af kasserne ret mange gange og derfor ansøger vi om hjælp til at købe plastkasser. Vi har en hjemmeside som hedder minprinsessedroem.dk, hvor i kan læse meget mere om os og se MANGE flere billeder end de 3 jeg har vedhæftet. Selvom hverdagen kan være præget af meget sygdom og lidelser for pigerne og deres familier, så er det hver gang en oplevelse som giver kuldegysninger at se hvordan de generte piger forvandler sig til smukke, selvstændige prinsesser - intet slår den oplevelse!

Ønskede materialer
Plastkasser - specifikt med varenr 9054314 som er perfekte til opbevaringen af kjolerne.