Modernisering af jem & fix Huset
Kort fortalt har vi købt et hus i den lille sydjyske by Hejnsvig, som vi har gennemrenoveret med gode prisbillige materialer. For at opgradere jem & fix Huset fra 1964 fra et klassisk parcelhus stort set i original stand til en moderne familiebolig anno 2016 er huset blevet renoveret fra sokkel til kvist og skrællet for al eksisterende inventar, lofter, vægge osv. Projektleder Anders Skov fra jem & fix fortæller:
- Der er både blevet flyttet vægge, fjernet udestue og tilføjet ovenlysvinduer for at nævne nogle eksempler. Vi er med andre ord kommet virkelig langt ved brug af egne materialer, og huset fremstår i dag som en fuldstændig nyistandsat og indflytningsklar bolig til en moderne kernefamilie på fire.
Hvad har renoveringen kostet i materialer?
Da du købte dit hus, sørgede du sikkert for at få det til den mest favorable pris. Hvorfor ikke gøre det samme med de materialer, dit hus skal istandsættes med? Som regnestykket fra renoveringen af jem & fix Huset viser, er udgifterne til materialer nemlig til at overskue.
Konkret købte jem & fix et hus til 425.000 kr., satte det i stand med materialer for 591.000 kr. og har nu solgt det igen til den nye vurderingspris på 1.395.000 kr. Det kan du også gøre. Du behøver selvfølgelig ikke tage det sidste skridt og sælge din nyistandsatte bolig. Pointen er bare, at du kan komme langt for lidt med materialer købt i jem & fix og derfor ikke nødvendigvis skal lade dig skræmme af potentielt store istandsættelsesomkostninger ved et hus, der ikke er helt up to date.
Ud af de 591.000 kr. der dækker det materialeforbrug inkl. moms, som du som forbruger skal betale, er de 391.650 kr. brugt i jem & fix og 199.350 kr. brugt hos eksterne leverandører. Sidstnævnte dækker fx over køkken og vinduer, som ikke er en del af jem & fix’ sortiment. Men du kan eksempelvis købe materialer til opbygning af et komplet badeværelse lige fra maling, klinker, brusere, håndvaske, armaturer og spejle til lamper, listelofter og ovenlysvinduer i jem & fix.
Find det selv – fix det selv
Med 108 butikker jævnt fordelt over hele landet har du desuden altid en jem & fix lige i nærheden, hvis der skal suppleres med ekstra materialer undervejs. Du skal egentlig bare turde være prisbevidst og stole på din egen research fremfor nødvendigvis at lægge hele din lid til, hvad en given sælger i en butik vælger at fremhæve. Kan du det, ja så fristes man jo næsten til at sige ”få det nu fixet”.
Fix det selv-film fra jem & fix Huset
Det færdige resultat af de nyrenoverede jem & fix Hus kan du se på jemogfix.dk i form af før og efter billeder og 50 gode og brugervenlige fix det selv-film, som rum for rum eller opgave for opgave viser, hvordan du skal gribe udfordringen an. Som bekendt slår vi ikke selv på at være rådgivere, så til at guide dig igennem processen, har vi allieret os med TV-handymanden Kuno Bonne, som står bag handyman.dk.
Lavpris til alle
Vi er et lavpris byggemarked, og dermed kan man som kunde være forvisset om, at gængse trælastvarer, værktøj og maling for at nævne nogle eksempler altid vil være at finde hos os til markedets laveste pris, og det gælder både kendte brands og egne mærker. Det understøtter forbrugertjenesten Pricerunner bl.a. også med sine gentagne kåringer af jem & fix som Danmarks billigste byggemarked. Men det er ikke det hele. Salgs- og indkøbsdirektør i jem & fix Claus Petersen uddyber:
- En afgørende hjørnesten i vores koncept er, at lavprisen gælder for alle produkter til alle kunder, uanset om man skal bruge 1 stk. eller 10 stk. af en vare. Vi vil ikke favorisere udvalgte kunder med særlige rabatter eller komplekse fordelsprogrammer. Vi vil favorisere alle vores kunder. Derfor har vi kun én pris til alle. Og det er den laveste.
I jagten på den bedste pris er det således ikke den procentvise prisnedsættelse, ugens slagtilbud eller alverdens kundeklubsfordele, der som sådan afgør, om du gør en god handel. Det er slutbeløbet det handler om, og det har vi altid fokus på i jem & fix, ligesom vi også har fokus på at tilbyde én og samme pris til hver og én af vores kunder, og derfor kommer du altid langt for lidt med materialer fra jem & fix.
Kontakt
For yderligere information er du velkommen til at kontakte salgs- og indkøbsdirektør Claus Petersen fra jem & fix på 76 41 35 00 eller cpt@jemfix.com.
Om jem & fix Huset
I stedet for at fortælle dig at du stort set kan sætte et helt hus i stand med materialer fra jem & fix, har vi valgt at vise dig det. Derfor købte vi jem & fix Huset, som er et klassisk parcelhus fra 1964 beliggende i Hejnsvig 9 km fra Billund, 40 km fra Vejle og 50 km fra Esbjerg. Huset ligger på en 800 m² grund og har 141 m² beboelse fordelt på et soveværelse, tre børneværelser, to badeværelser, et bryggers, køkken-alrum i åben forbindelse med stue og udenfor er der en god have, nyanlagt indkørsel med carport og en stor træterrasse. Der er gulvvarme i hele huset, som er gennemrenoveret i 2016. Se og læs mere her: http://www.jemogfix.dk/fix-det-selv