”Hov, se nu der!”.
Tre skifterammer er væltet på nederste hylde i en reol og rager nu ud over kanten i byggemarkedet jem & fix i Vejen i Sydjylland. Kicki Søndengaard får straks øje på rodet og skynder sig at sætte rammerne rigtigt.
”Når der kommer en kunde med en vogn, er der stor risiko for, at han vil støde på rammerne, så de går i stykker. Det bliver til svindvarer,” fortæller den 34-årige butiksmedarbejder, der har arbejdet i butikken i 14 år.
Hun er én af de medarbejdere, der har fået kasketten 'svind-ambassadør' og været på kursus i at bekæmpe problemet, der koster kæden dyrt.
”Det er sjovt og spændende. Jeg var ikke så bevidst om, hvad svind er før i tiden. Men nu ser jeg svind allevegne,” siger Kicki Søndengaard med et stort smil.
Hun marcherer med raske skridt hen til en hylde med gulvbrædder. Hendes indbyggede øje for svind ser straks, at én af pakkerne er blevet åbnet, og at nogle af bræddernes kanter er gået i stykker.
”Det skal vi have fjernet. Det ser ikke pænt ud i butikken. Og når kunderne ser, at nogle varer ligger og flyder og ikke er intakte, inviterer det ikke til at passe godt på resten,” mener hun.
Tjek og kontrol
Ved kassen er svindet ofte meget stort. Mellem to poser spagnum kan der let ligge en flad vinkelsliberklinge. Og to plastspande kan sidde så godt sammen, at kassemedarbejderen kun får scannet den ene i farten. Der er det vigtigt at tjekke og kontrollere hver eneste vare, siger Kicki Søndengaard.
”Når dagen er omme, får vi ikke skæld ud for at have været længere tid om en betjening. Tværtimod. Vi forhindrer svind ved at bruge den ekstra tid. Det er et kæmpe plus for butikken, som sparer en masse penge og for os som personale, fordi vi føler ejerskab. Butikken er jo lidt som min baby, jeg gerne vil passe på,” siger Kicki, der er blevet så fokuseret på svind, at hun ikke kan gå en tur i sit lokale supermarked i fritiden uden at opdage svind.
”Hvis der ligger et eller andet og stikker ud over hylden, siger jeg altså til personalet, at 'det der kan blive til svind'. Det kan jeg slet ikke lade være med,” ler hun.
Foto: Maria Tuxen Hedegaard
