Kick-off for 45 nye jem & fix-elever9. september 2019

45 nye elever til jem & fix 2019

Samarbejde på skemaet

Udover velkomst og introduktion til uddannelsesforløbet var formålet med kick-off at få rystet eleverne godt sammen gennem forskellige samarbejdsøvelser. De blev således delt op i seks hold og skulle konkurrere om at finde og løs seks poster bedst og hurtigst. Der var højt humør og god stemning hele vejen igennem. HR-assistent Solveig Petersen fortæller:

- Vi har god erfaring med at afholde disse kick-off-arrangementer, hvor eleverne får mulighed for at lære hinanden at kende på kryds og tværs af butikker i hele landet. Og holdkonkurrencer med samarbejde i centrum plejer at være en god opskrift på et tættere sammenhold i gruppen og en god oplevelse for alle.

Samarbejde er i højsædet til elevernes kick-off i jem & fix

Undervisning og overnatning i Kolding

Udover at møde af adm. direktør Claus Petersen, HR- og driftschef Peter Nyboe og alle regionscheferne, fik eleverne også præsenteret det undervisningsteam, der kommer til at følge dem på deres forskellige skoleophold over de næste 2 år.

De fik desuden set IBC Innovationsfabrikken, som er de omgivelser, de primært kommer til at boltre sig på, når de er på skoleophold udover forskellige sessions bl.a. hos udvalgte leverandører.

Eleverne kommer fra hele landet, og derfor er det også altid en fast del af et skoleophold, at de bliver indkvarteret på Kolding Hotel Apartments tæt på IBC. Det gjorde de også ifm. med kick-off, så alle aspekter af et skoleophold lige fra undervisning til overnatning har de nu snuset lidt til.

Kick-off sluttede desuden med, at eleverne fik en opgave med hjem, som skal afleveres på 1. skoleophold, så elevuddannelsen i jem & fix er nu officielt i gang for vores 45 friske elever.

Del denne side: