jem & fix holder hviledag for 1600 medarbejdere5. september 2017

Teamet her kan se frem til et brag af en personalefest lørdag og en velfortjent hviledag på søndag sammen med resten af kollegerne i jem & fix. 

Teamet her kan se frem til et brag af en personalefest nu på lørdag og en velfortjent hviledag søndagen efter sammen med resten af jem & fix kollegerne.

Fest og fridag

Vores årlige personalefest for alle ansatte løber hvert år af stablen den anden lørdag i september og dvs. den 9. september i år. Dagen efter søndag den 10. september holder alle 115 butikker traditionen tro lukket. Ikke for at genere kunderne. Naturligvis ikke. Men slet og ret for at give de ansatte en velfortjent hviledag efter årets fest.

- Den kommende weekend står som noget helt særligt i jem & fix regi. Vi skal nemlig feste og fejre de medarbejdere, der er grundlaget for vores succes, og det glæder jeg mig meget til, fortæller adm. direktør Claus Petersen.

Danseben og ben i næsen

Det er ingen hemmelighed, at vi i jem & fix gør noget ud af at fejre jubilæer og holde fester både lokalt og på tværs af hele kæden. Så selvom det i høj grad er ben i næsen og benhård lagerstyring, der kendetegner hverdagen i kæden, så skader det ikke, hvis man har dansebenene med sig. Vi vægter nemlig det sociale sammenhold højt i vores bestræbelser på at have glade og positive medarbejdere, og vi sætter faktisk lidt en ære i at holde et brag af en personalefest. HR- og driftschef Peter Nyboe fortæller:

- Det er så velfortjent med en hviledag efter firmafesten til alle dem, der knokler i hverdagen for at gøre jem & fix til et velsmurt byggemarked. Men også nødvendigt for med navne som Phlake, Guldreng, Italo Brothers, Thunder Power, Mr. Jack & the Daniels og Jacob Haugaard som konferencier, er der ingen, der kommer til at sidde stille, når festen skydes i gang lørdag aften. 

jemogfix.dk holder altid åbent

Selvom vores 115 butikker holder hviledag søndag den 10. september, og nogle butikker også lukker lidt tidligere end normalt lørdag den 9. september, så alle medarbejdere fra nær og fjern kan nå med til fest, så er det altid muligt af besøge os på jemogfix.dk, hvor man både kan læse ugens avis, se fix det selv-film, få et overblik over vores varesortiment og bestille varer til direkte levering.

 

Del denne side: